Skoleleder: S-forslag afskærer de svageste børn fra at gå i friskole

Hvis koblingsprocenten bliver sænket fra 76 til 71, vil det gå udover de familier med færrest midler, lyder det fra skolelederen på Skelbæk Friskole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skelbæk Friskole på Stevns skal spare næsten 600.000 kroner om året, hvis Mette Frederiksens (S) forslag om at skære i støtten til friskolerne bliver en realitet.

Netop friskolerne kom på dagsordenen under den store debat søndag aften mellem statsministerkandidaterne Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen på TV 2.

quote For os vil det koste omkring 600.000 kroner på årsplan

Lizette Vesterlyng Larsen, Skoleleder, Skelbæk Friskole

Blandt tilskuerne var Maren Skotte, der er kommunikationschef i Dansk Friskoleforening, og hun spurgte ind til Socialdemokratiets udmelding om, at partiet ønsker at skære i støtten til friskolerne og dermed mindske den såkaldte koblingsprocent.

cad765db-fb75-44cf-86aa-3be6d1342fce.jpg
Læs også
Friskoleforening frygter - S-forslag risikerer at lukke 100 friskoler
cad765db-fb75-44cf-86aa-3be6d1342fce.jpg
Læs også
Friskoleforening frygter - S-forslag risikerer at lukke 100 friskoler

For nogle bliver friskolerne set som et tilbud til privilegerede forældre, mens det andre steder fungerer som en måde at holde lokalsamfundet i live - ligesom det gør på Skelbæk Friskole på Stevns.

quote Jeg tænker, det vil give noget mere ulighed

Lizette Vesterlyng Larsen, Skoleleder, Skelbæk Friskole

- Jeg kan godt forstå, man vil tilføre flere midler til folkeskolen, men det får stor betydning for os. For os vil det koste omkring 600.000 kroner på årsplan, og der er nogle af vores elever, som ikke vil have mulighed for at gå på denne her skole, hvis vi er nødt til at sætte priserne op. Det afskærer nogle af vores børn fra at gå her, og det er jo de svageste, man rammer. Jeg tænker, det vil give noget mere ulighed, siger skoleleder Lizette Vesterlyng Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Skelvæk Friskole vil skulle spare næsten 600.000 kroner, hvis Socialdemokratiets forslag bliver aktuelt.
Skelvæk Friskole vil skulle spare næsten 600.000 kroner, hvis Socialdemokratiets forslag bliver aktuelt. Foto: TV2 ØST

Koblingsprocenten sættes ned

Helt konkret ønsker Socialdemokratiet at styrke landets folkeskoler og i stedet skære 365 millioner kroner fra privat- og friskoler. Det skal ske ved at sænke støtten til friskoler.

quote Folkeskolen lider og bløder

Tanja Larsson (S), Folketingskandidat

- For socialdemokratiet er det ikke vigtigt, man skærer i koblingsbidraget. For os handler det om folkeskolen. Folkeskolen lider og bløder under den centralisering, der har været de sidste mange år, siger Tanja Larsson (S), der er folketingskandidat i Sjællands Storkreds.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tanja Larsson (S) stiller op som folketingskandidat i Sjællands Storkreds.
Tanja Larsson (S) stiller op som folketingskandidat i Sjællands Storkreds. Foto: TV2 ØST

Private- og friskoler vil komme i underskud

Koblingsprocenten skal forstås som det tilskud, staten giver til friskolerne svarende til procentdelen af udgiften til folkeskolerne. Det vil sige, at hvis en folkeskole får 100.000 kroner med den nuværende koblingsprocent på 76, får en friskole i dag 76.000 kroner i tilskud.

Såfremt koblingsprocenten bliver sænket, vil det ifølge Maren Skotte fra Dansk Friskoleforening betyde, at en lang række af landets 506 friskoler og private grundskoler vil komme i underskud.

quote Det er en meget udansk måde at se på det frie skolevalg på

Maren Skotte, Kommunikationschef, Dansk Friskoleforening

- Der er mange forældre, der er helt almindelige, som før sommerferien måske var folkeskoleforældre, men efter sommerferien blev friskoleforældre, fordi folkeskolen gik hen og lukkede. Så det er almindelige forældre med en almindelig økonomi, som ikke pludselig bliver økonomisk ressourcestærke, fordi de har valgt en friskole, siger hun.

- I Danmark har vi tradition for, at friskole er en valgmulighed, som alle forældre skal kunne benytte sig af. Det er vigtigt, at forældrebetalingen ikke bliver så høj, at det kun bliver et frit skolevalg for dem, der har råd. Det er en meget udansk måde at se på det frie skolevalg på, siger Maren Skotte, der er kommunikationschef i Dansk Friskoleforening.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Så meget risikerer fri- og privatskolerne at miste

Landets fri- og privatskoler står til at miste 365 millioner kroner, hvis Socialdemokratiet får vedtaget et forslag om at sænke statstilskuddet. Herunder kan du se, hvor meget din lokale skole risikerer at miste.

 

 

Faxe Kommune

  • Druestrup Friskole: -583.830
  • Haslev Privatskole: -1.206.582
  • Spjellerup Friskole: -485.028
  • Tybjerg Privatskole: -574.848

 

Guldborgsund Kommune      

  • Idestrup Privatskole: -649.698
  • Nykøbing F Realskole: -1.176.642
  • Sct. Joseph Søstrenes Skole: -943.110
  • Skovby Friskole: -329.340

 

Holbæk Kommune

  • Andreasskolen: -805.386
  • Freja Skolen-Rudolf Steiner Skolen på Midtsjælland: -281.436
  • Holbæk Lilleskole: -898.200
  • Holbæk Private Realskole: -1.856.280
  • Kundby Friskole: -470.058
  • Sdr. Jernløse Lilleskole: -329.340
  • Sejergaardsskolen: -1.338.318
  • Stenhus Kostskole: -1.772.448
  • Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skole: -775.446

 

Kalundborg Kommune            

  • Bregninge-Bjergsted Friskole: -398.202
  • Friskolen og Idrætsefterskolen Ubby: -538.920
  • Friskolen på Røsnæs: -314.370
  • Højbo Friskole: -598.800
  • Høng Privatskole: -514.968
  • Kalundborg Friskole: -637.722
  • Sæby-Hallenslev Friskole: -413.172
  • Tømmerup Fri- og Efterskole: -583.830
  • Vinde Helsinge Friskole: -535.926

 

Lolland Kommune

  • Horslunde Realskole: -544.908
  • Privatskolen Nakskov: -883.230
  • Reventlow Lilleskole: -209.580
  • Sankt Birgitta Skole: -1.419.156
  • Stenoskolen: -835.326

 

Næstved Kommune

  • Friskolen af 2008: -326.346
  • Hammer Frie Privatskole: -377.244
  • Herlufsholm Skole og Gods: -772.452
  • Hindholm Privatskole: -640.716
  • Karrebæksminde Privatskole: -164.670
  • Næstved Fri Skole: -359.280
  • Vor Frue Skole : -1.314.366

 

Odsherred Kommune             

  • Fårevejle Fri- og Efterskole: -547.902
  • Nr. Asmindrup Friskole: -529.938
  • Rørvig Friskole: -470.058
  • Vallekilde-Hørve Friskole: -526.944

 

Ringsted Kommune

  • Allindelille Friskole: -485.028
  • Kværkeby Friskole: -497.004
  • Ringsted Lilleskole: -586.824
  • Ringsted Ny Friskole: -706.584
  • Ringsted Privatskole: -341.316
  • Sct. Joseph Skole: -859.278

 

Slagelse Kommune

  • Dyhrs Skole: -2.026.938
  • Forlev Friskole: -607.782
  • Helms Skole: -622.752
  • Landsgrav Friskole: -658.680
  • Lille Egede Friskole: -583.830
  • Slagelse Privatskole: -206.586
  • Trelleborg Friskole: -458.082
  • Vestermose Natur- og Idrætsfriskole: -464.070

 

Sorø Kommune

  • Sorø Privatskole: -1.958.076
  • Hellested Friskole og Børnehus: -559.878

 

Stevns Kommune                     

  • Skelbæk Friskole: -580.836
  • Hellested Friskole og Børnehus: -559.878
  • Stevns Friskole: -514.968
     

Vordingborg Kommune    

  • Præstø Privatskole: -607.782
  • Skolen for Livet: -128.742
  • Friskolen Øster Egesborg: -562.872
  • Bogø Kostskole: -829.338
  • Møn Friskole: -583.830
  • Rudolf Steiner skolen i Vordingborg: -859.278
  • Sværdborg Friskole: -215.568

Kilder: Finansministeriet, Politiken Skoleliv.

- S sender et forvirrende signal til forældrene

Ifølge Maren Skotte vil Socialdmeokratiets forslag om en koblingsprocent på 71 særligt gå udover friskoler i de tyndt beboede områder.

quote Forældrene har kæmpet for at lave en lokal skole, fordi de synes, den har en selvstændig værdi

Maren Skotte, Kommunikationschef, Dansk Friskoleforening

- Der er geopolitik i det her. Når der er folkeskoler, der er blevet lukket eller sammenlagt, og der i kølvandet på det er opstået nogle friskoler, hvor forældrene har kæmpet for at lave en lokal skole, fordi de synes, den har en selvstændig værdi, og når politikerne så først tager folkeskolen fra dem og bagefter tager deres penge, så sender man et forvirrende signal, siger hun.

Friskoler etableres i tyndt befolkede områder

I 2016 boede hver tredje friskoleelev ifølge Maren Skotte i én af Danmarks mindste byer. Derfor mener hun, at elevernes fordeling afspejler tendensen med, at friskoler etableres i tyndt befolkede områder i takt med, at folkeskolerne lukker eller samler sig i større byer. Hun har derfor et ønske om, at Socialdmeokratiet gentænker, hvilke konsekvenser deres udmelding vil have.

quote Friskolerne er blevet folkets skoler ude på landet

Maren Skotte, Kommunikationschef, Dansk Friskoleforening

- Socialdemokratiet skal huske, at der findes friskoler uden for de store byer, for friskolerne er blevet folkets skoler ude på landet, og derfor er det et mærkeligt signal, man sender, at de skal rammes som om, at de var en særlig rig gruppe, lyder det fra Maren Skotte.


Nyhedsoverblik