Der var rig mulighed for eleverne fra afdeling Absalon på Holbæk By Skolen at bygge, male og skrue, da de besøgte ErhvervsUddannelsesCenter Nordvestsjælland i Holbæk.
Over to dage deltog 55 elever fra tre 5. klasser i et projekt, hvor de kunne prøve at arbejde som tømrer, maler og murer. Eleverne blev delt ud på de tre fagområde, og tømrerholdet fik blandt andet lov til at bygge en reol af træ, som de kunne få med hjem til klassen.
- Det var en super god dag, siger Celina Stripp, som er skolelærer for eleverne.
Meningen med dagene er, at give eleverne inspiration til at vælge en uddannelse inden for håndværksfagene, når de færdiggør folkeskolen.
Se video, hvor eleverne arbejder på deres reol, øverst i artiklen.