Skole i Slagelse topper ny CEPOS-rangliste - men listen får kritik af skoleforening

Dyhrs Skole i Slagelse topper ny CEPOS-rangliste over skoler, der løfter elevers karakterer. Men undersøgelsen kritiseres af Skolelederforeningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dyhrs Skole i Slagelse er eksperter i at hæve elevers karaktergennemsnit.

Privatskolen ligger i hvertfald øverst på en ny rangliste fra den liberale tænketank CEPOS med 1.424 skoler rangereret efter, hvor gode de er til at løfte elevernes faglighed.  

quote Det er rigtig fedt, at vi har scoret højt, og at vi er sådan en god skole i hele landet

Sophia Jul Madsen, elev i 8.c på Dyhrs Skole

Ranglisten måler undervisningseffekten, som viser, hvor gode skolerne er til at hæve elevernes karaktergennemsnit i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra elevernes sociale baggrund.

For første gang nogensinde topper privatskolen Dyhrs Skole i Slagelse ranglisten blandt forskellige skoletyper fra hele landet.

f_190123_cepos_undervisningseffekt_mix.transfer.jpg
Læs også
Tjek selv listen: Hvor god er din skole til at hæve karakteren?
f_190123_cepos_undervisningseffekt_mix.transfer.jpg
Læs også
Tjek selv listen: Hvor god er din skole til at hæve karakteren?

- Jeg synes jo, det er fantastisk at få lov til at prøve at være Danmarksmester. Det er en hel særlig fornemmelse, og der blev jublet både blandt elever og medarbejderne, siger Karin Tellerup Have, skoleleder på Dyhrs Skole.

Glæden deles blandt eleverne på skolen.

- Jeg synes, det er rigtig fedt, at vi har scoret højt, og at vi er sådan en god skole i hele landet, siger Sophia Jul Madsen, der er elev i 8.c på Dyhrs Skole.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sophie Jul Madsen er elev i 8.C på Dyhrs Skole og synes det er fedt, at skolen har scoret højt på listen.
Sophie Jul Madsen er elev i 8.C på Dyhrs Skole og synes det er fedt, at skolen har scoret højt på listen. Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Dyhrs Skole har ligget højt på listen flere år

Undersøgelsen fra CEPOS viser, at eleverne på Dyhrs Skole får 1,2 karakterpoint højere, end det man kunne forvente ud fra de sociale og økonomiske vilkår, eleverne har.

Her medregnes faktorer som blandt andre elevernes alder og køn og forældrenes uddannelses- og indkomstniveau.

- Jeg bliver lidt stolt af at gå her og glad på vores elevers vegne, siger Nanna Fogh Hermund fra 8.C.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nanna Fogh Hermund fra 8.C på Dyhrs Skole er glad på elevernes vegne.
Nanna Fogh Hermund fra 8.C på Dyhrs Skole er glad på elevernes vegne. Foto: Frederik Thorup

Det er en rangliste, som lederen af Dyhrs Skole har holdt øje med i flere år i træk.

- Vi ligger faktisk oftest i top 10, og det synes jeg er vigtigt i sig selv, for så er det her ikke bare en engangsforestilling, siger Karin Tellerup Have.

folkeskole_holbaek.jpg
Læs også
Professor: Forældreflugt fra folkeskolen skaber et B-hold
folkeskole_holbaek.jpg
Læs også
Professor: Forældreflugt fra folkeskolen skaber et B-hold

Ifølge skolelederen skyldes det lærernes fokus på personlig udvikling, faglighed og resultater.

- Der er flere elementer i det. Man kan ikke gøre eleverne kloge, hvis ikke man har en medarbejderstab, der er dygtige, står på et solidt fundament, og som er ambitiøse på elevernes vegne og ikke mindst gode til at skabe et godt undervisningsmiljø, hvor eleverne trives, siger skoleleder Karin Tellerup Have.

Skolelederforeningen: Undersøgelsen er for simpel

Nederst på ranglisten ligger Nysted efterskole i Guldborgsund, som har en undervisningseffekt, der er målt til minus to. Det vil sige, at eleverne får to karakterpoint under det forventede.

Men ranglisten har mødt kritik fra flere sider for at være forsimplet og ikke give et retvisende billede af, hvor god skolen er.

quote Det er nogle få udvalgte ting, den viser, og ikke hele billedet af, hvad skolen kan

Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen

Den kritik rejses nu også af Skolederforeningen, som mener, at der burde være flere nuancer i undersøgelsen.

- Den viser ikke kompleksiteten i det at lave skole og hvad skolen også kan. Den viser kun faglige resultater i forhold til nogle bundne prøver, så det er nogle få udvalgte ting, den viser, og ikke hele billedet af, hvad skolen kan, siger Dorte Andreas, der er næstformand i Skolelederforeningen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dorte Andreas, der er næstformand i Skolelederforeningen, kritiserer undersøgelsen for at være unuanceret.
Dorte Andreas, der er næstformand i Skolelederforeningen, kritiserer undersøgelsen for at være unuanceret. Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Skolelederens kritik bliver afvist af forskningschefen Henrik Christoffersen fra Cepos.

- Der er tale om undersøgelser, som bliver lavet år for år. Og det som er slående er, at de danner et mønster. Der er afgørende forskel på, hvor gode de er, og det mønster gentager sig med ret stor tydelighed år for år.


Nyhedsoverblik