Kirkeskovsskolen kan kalde sig en grøn og bæredygtig skole.
Og beviset på dét hænger i flagstangen. Her vajer et stort, grønt flag i vinden.
Det karakteristiske flag modtog Kirkeskovsskolen tirsdag. Det fejrede elever, forældre og lærere på skolen i Rude, som ligger mellem Næstved og Skælskør, med sang, musik og et lille bæredygtigt traktement af grønne sodavand og vindruer.
Flaget fik skolen efter et års indsats, hvor alle skolens 101 elever og personale har forsøgt at tænke og gøre tingene lidt mere bæredygtigt. I 4. klasse har Daniel Mishal Ivolga fra Rude været meget engageret i hele projektet.
Vi hjælper miljøet. Vi hjælper dét, vi skal leve i i de næste generationer og vores generation. Verden skal vi bruge i lang tid. Vi har valgt på skolen, at vi vil hjælpe miljøet
For ifølge ham giver det rigtig god mening at tænke på, hvordan man påvirker omgivelserne.
- Vi hjælper miljøet. Vi hjælper dét, vi skal leve i i de næste generationer og vores generation. Verden skal vi bruge i lang tid. Vi har valgt på skolen, at vi vil hjælpe miljøet, siger han og tilføjer:
- Vi vil tage den (miljøet, red.) op og gøre den til en del af os. Så vi har valgt, at vi vil virkelig gerne hjælpe det her. Det er noget forfærdeligt noget (klimaforandringer, red.), der sker rundt omkring, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vil gøre elever til aktive medborgere
Kirkeskovsskolen modtager det grønne flag, da de har opfyldt flere forskellige krav. Det er Friluftsrådet som står bag uddelingen af flaget.
Vi ligger i et lille naturskønt område. Så det er også vigtigt, at vi bevarer det naturskønne område
Det sker som et led i konceptet Grønt Flag Grøn Skole. Det dækker over et undervisningsforløb, som skal sikre ”at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø”, som Friluftsrådet selv skriver.
Skolen skulle blandt andet oprette et miljøråd, hvilket de gjorde sidste efterår. De har også sikret, at mindst 15 procent af eleverne har deltaget i miljøundervisningen.
Skoleleder Anette Pedersen var ikke selv ansat på skolen, da de startede projektet op. Men hun fortæller, at både skolens daværende leder, bestyrelse og personale alle bakkede op om idéen.
- Vi ligger i et lille naturskønt område. Så det er også vigtigt, at vi bevarer det naturskønne område. Og så var man allerede på det tidspunkt begyndt at tale om klimaet, siger hun.
Opmærksomme på dryppende vandhaner
Anette Pedersen fortæller også, at de blandt andet er lykkedes med at sænke varme- og elforbruget en del med de mange initiativer.
Desuden er både børn og voksne blevet mere opmærksomme på dryppende vandhaner og løbende toiletter rundt om på skolen.
- De er rigtig gode til alle sammen at slukke for vandet her på skolen. Man fik installeret to skylstoiletter for nogle år tilbage, og det var en win win-situation. De er også rigtig gode til at komme sige, hvis en vandhane ikke kan lukkes eller et toilet løber, siger hun.
De løbende vandhaner er siden blevet fikset og toiletterne opgraderet, og det har givet en mindre vandregning. Skolens vandforbrug er nemlig faldet, så man i 2018 brugte 352 kubikmeter vand om året. Det var 70 kubikmeter mindre end i 2017.
Artiklen fortsætter under billedet.
Forbruget er faldet
Skolen har fået installeret bevægelsescensorer, så lyset selv slukker efter et stykke tid rundt om i lokalerne på skolen, når det står tomt. Det har dog givet lidt problemer på skolelederens kontor ind i mellem.
Det er ret sjovt for en skoleleder, for jeg sidder en del mere ned, end en elev gør. Og jeg skal godt nok bevæge mig noget rundt engang imellem for at få lys
- Det er ret sjovt for en skoleleder, for jeg sidder en del mere ned, end en elev gør. Og jeg skal godt nok bevæge mig noget rundt engang imellem for at få lys, siger hun.
Initiativet omkring elforbruget har også gjort, at forbruget er gået et nøk ned. Sidste år lå elforbruget på 41176 kilowatt-timer, og det var 1995 kiklowatt-timer mindre i forhold til 2017.
I vintermånederne er skolens personale også begyndt at sænke temperaturen i lokalerne, når skolen ikke er i brug i flere timer. De nye vaner har også sat et positivt aftryk på varmeregningen.
Alt i alt kan de mærke på flere parametre, at de har fået formindsket skolens energiforbrug.
Elever sorterer affald
Som noget nyt er eleverne også begyndt at tænke bæredygtigt, når det gælder skolens affald. Selvom Slagelse Kommune ikke har udviklet en affaldsordning til kommunens daginstitutioner endnu, så stopper det ikke skolens elever fra at affaldssortere.
Artiklen fortsætter under billedet.
I 4. klasse har det betydet, at Daniel Mishal Ivolga fra Rude har været med til at indsamle plasticlåg fra skolemælken.
- Vi hjælper miljøet. Vi har for eksempel indsamlet plasticlågene på vores mælkekatoner. For ligesom alle andre skoler får vi skolemælk. Det har vi valgt, fordi det er noget pladder at smide de her låg ud, fordi de kan genbruges til måske flere mælk eller noget andet, siger han.
Nu er eleverne begyndt at indsamle de hårde plasticlåg, så de senere kan afleveres på genbrugspladsen.
Mere miljøbevidste end de voksne
Samtidig sorterer eleverne også grønt i en spand for sig, papir i en anden og pap i en tredje beholder. Og skolelederen kan godt mærke, at børnene er en tand skrappere til at affaldssortere, end de voksne.
- Det er børnene altså meget bevidste om. Så der er en helt masse små ting, de gør. Og så er det jo det gode - ligesom de digitale medier – det er vores unge, der er meget bedre til det (affaldssortering, red.) nogle gange end os, der er lidt ældre. Det er meget interessant – også for mig som ny skoleleder, siger Anette Pedersen.
Hun håber, at eleverne vil dele deres erfaringer med andre og få glæde af dem senere i livet.
- De tager tingene med sig hjem, og de tager også de ting, de lærer, med sig videre, siger Anette Pedersen og fortsætter:
- Nu har jeg været på en stor byskole, før jeg kom hertil. Og der ligger ikke et stykke forkert her (på Kirkeskovsskolen, red.). De er meget bevidste om, hvor skraldespandene er henne.
Selvom Anette Petersen først tiltrådte som skoleleder 1. april i år, så er hun meget tilfreds og stolt over, at skolens indsats det sidste års tid har båret frugt.
- Ja, det er jeg. Selvom jeg har overtaget et projekt og kun været med på den sidste fejringsdel. Men jo, jeg er stolt. Det er da vigtigt. Jeg siger ikke, at Kirkeskovsskolen kan redde hele området, men vi kan i hvert fald være et foregangsbillede og være med til at vise, at det kan man, siger hun.
Vil samarbejde med økologiske landmænd
Selvom Kirkeskovsskolen nu har fået sit grønne flag og opnået stemplet som bæredygtig skole, stopper de ikke her. Skolen har flere planer i støbeskeen.
- Vi stopper ikke her. Nu vil vi gerne samarbejde med en økologisk landmand og sige: Okay, vi kan godt blive ved med at spise kød, men vi skal være opmærksomme på, hvad det er for noget kød, vi spiser, siger Anette Pedersen.
De har også planer om at indlede et samarbejde med en økologisk landmand, som dyrker grøntssager.
Skolelederen forsikrer dog, at de stadig vil sørge for at holde øje med forbruget på vand, strøm og varme, så energiforbruget ikke løber løbsk i weekender og ferier.
Ifølge Friluftsrådets hjemmeside kan alle uddannelsesinstituitioner deltage i Grønt Flag Grøn Skole, men det er primært rettet mod grundskoler, efterskoler, gymnasier og læreruddannelser.