Overforbrug: Skole dropper vikarer og sender elever hjem

Holbæk Kommune er hårdt ramt på økonomien, og det går ud over folkeskolerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Grundet den økonomiske situation vil vi i dette skoleår sende jeres barn hjem ved personalefravær.

Sådan indleder Per Gjerrild, konstitueret skoleleder hos Holbæk By Skole, sit brev sendt til forældrene til eleverne i 7., 8. og 9. klasse.

quote Som borger i vores kommune, synes jeg ikke, at jeg får det, vi betaler for

Sisse Clementsen, forældrerepræsentant ved Holbæk By Skole, afdeling Bjergmarken

Skolen med sine tre afdelinger skal spare 9,6 millioner kroner inden udgangen af 2017, og har valgt at spare på vikartimerne i ydertimerne. Det betyder, at hvis lærerne er syge, vil eleverne i de tidlige eller sene skoletimer stedet blive sendt hjem.

Afskaffelserne af vikartimer vækker bekymring blandt forældrene.

- Som borger i vores kommune, synes jeg ikke, at jeg får det, vi betaler for, siger Sisse Clementsen, forældrerepræsentant ved Holbæk By Skole afdeling Bjergmarken, og tilføjer: 

Læs også
Sparetider i Holbæk: Hverken råd til skolebøger eller papir
Læs også
Sparetider i Holbæk: Hverken råd til skolebøger eller papir

- Vi betaler for, at vores børn kan gå i folkeskole, og når de bliver sendt hjem, er der noget læring, som går tabt. Det er jeg ikke begejstret for som mor til en elev i 7. klasse.

Overforbrug

- Vi er i en situation, hvor budgetterne er meget, meget stramme, og det er vores opgave at få det til at hænge sammen ud fra de forhold, der er givet os, siger Per Gjerrild. 

Men det er ikke kun skolen, der er trængt på økonomien. Det er hele Holbæk Kommune, forklarer Lars Dinesen (S), udvalgsformand for Læring og Trivsel for Børn og Unge. 

Svømmehal
Læs også
Skoler sparer svømmeundervisningen væk
Svømmehal
Læs også
Skoler sparer svømmeundervisningen væk

- Vi er simpelthen nødt til at køre så stramt i indeværende år, så det her er en af de handlinger, som desværre sker, siger Lars Dinesen.

Ifølge udvalgsformanden skyldes den økonomiske situation i Holbæk Kommune, at kommunen simpelthen tjener for lidt i forhold til de mange driftsudgifter, som skal dækkes.  


Nyhedsoverblik