Skiftede oliefyret ud: Vi havde ikke gjort det til fuld pris

Lisbet og Erik Høen-Beck fra Fejø har fået installeret en varmepumpe som erstatning for et gammel oliefyr på grund af ny støtteordning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da Lisbet og Erik Høen-Beck flyttede fra Nordsjælland til Fejø i 2009, var et af målene at få skiftet det gamle oliefyr ud.

Nu, otte år senere, er det blevet til virkelighed på grund af den nye støtteordning fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

quote Det er en meget stor investering for pensionister som os, så det er først nu, det er blevet muligt

Erik Høen-Beck, Fejø

- Vi har villet udskifte oliefyret, siden vi flyttede ind, men det er en meget stor investering for pensionister som os, så det er først nu, det er blevet muligt, siger Erik Høen-Beck til TV ØST.

Lejer i stedet for at eje

Parrets hus er 250 kvadratmeter stort og bliver nu opvarmet med en varmepumpe, der fuldstændig har erstattet det gamle oliefyr.

- Det er vigtigt for os, at det er fremtidsvenligt. Jeg har både haft kig på pillefyr og jordvarme, men når vi nu kan få en varmepumpe installeret så billigt, så blev det altså det, vi valgte, siger Erik Høen-Beck.

quote Det er vigtigt for os, at det er fremtidsvenligt

Erik Høen-Beck, Fejø

Fejø-parret har betalt 15.000 kroner for at få installeret den nye varmepumpe. Skulle de selv købe en varmepumpe uden støtteordningen, ville prisen løbe op i 100.000-150.000 kroner.

I stedet for at eje, lejer de nemlig varmepumpen på abonnementsbasis igennem firmaet Best Green, der er en af fem virksomheder, der tilbyder den nye ordning.

- Det er et yderst favorabelt tilbud. Nu har vi haft varmepumpen i 10 dage, og jeg kan ikke klage, siger Erik Høen-Beck.

varmeregning-radiator-digi.jpg
Læs også
Nu bliver det billigere at skifte oliefyret ud på landet
varmeregning-radiator-digi.jpg
Læs også
Nu bliver det billigere at skifte oliefyret ud på landet

Nyhedsoverblik