Skævvridning: Emilie er en af dem, der får mindst ud af skattelettelserne

Emilie Ploug Poulsen arbejder som tjener på Café Zelo. Hun er en af de danskere, der har fået mindst ud af skattelettelserne, som er indført de sidste 15 år. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Tjeneren Emilie Ploug Poulsen fra Nykøbing Falster er en af de danskere i udkantskommunerne, der har fået mindst ud af de sidste års skattelettelser.

På Café Zelo i Nykøbing Falster er Emilie Ploug Poulsen og hendes kolleger i færd med at betjene caféens gæster. De er nogle af dem, der har fået mindst ud af de seneste 15 års skattelettelser.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at der er stor forskel på, hvem der får glæde af de skattelettelser, der er blevet indført af de skiftende regeringer siden 2002.

Og det undrer den ufaglærte tjener, at politikerne har prioriteret på denne måde.

- Jeg tænker, det er en underlig fordeling at tage fra dem, der har lidt og så give til dem, der har meget, siger Emilie Ploug Poulsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Emilie Ploug Poulsen. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Uligheden i befolkningen øges

På 15 år har man fra politisk side vedtaget forskellige skattereformer, som har sænket skatten ad flere omgange på en husstands indkomst. Det har været med til at øge uligheden i befolkningen.

Ifølge analysen har de 10 procent af befolkningen, der tjener mest, nemlig oplevet en fremgang på 9,4 procent i deres indkomst takket være skattelettelserne på indkomstskatten.

Anderledes ser det ud for folk som Emilie Ploug Poulsen og andre medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen. For de 10 procent af befolkningen med lavest løn har skattelettelserne kun resulteret i en fremgang på 0,9 procent i indkomsten. Men deres arbejde er ikke mindre værd, mener Emilie Ploug Poulsen.

- Det synes jeg bestemt ikke. Vi er i kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af dagen og får stillet rigtig mange udfordringer, siger hun.

Blandt gæsterne på Café Zelo delte man også holdningen om, at skattelettelserne rammer forkert.

- Det er skide uretfærdigt. Vi skal jo egentlig have de samme skattelettelser uanset om man er ansat i Netto eller du er direktør, siger Mette Tejsner Poulsen.

Artiklen fortsætter under videoen.

01:12

På gaden i Nykøbing Falster var flere borgere ikke tilfredse med, at skattelettelserne rammer skævt.

Luk video

I Guldborgsund gavner skattelettelser kun lidt

I Guldborgsund Kommune er antallet af borgere med lave indkomster højt. Derfor er kommunen et af de steder, hvor skattelettelserne gavner mindst.

Det viser tallene for den gennemsnitlige indkomst. I Guldborgsund er den kun steget med 2,8 procent, mens den i andre rige kommuner som Gentofte og Rudersdal kommuner er steget med henholdsvis 7,3 og 6,9 procent.

Og udviklingen kommet noget bag på Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder fra Guldborgsundlisten.

- Tallene er da en anelse overraskende. Men det er jo klart, at når den gennemsnitlige husstandsindkomst i Guldborgsund som andre provinskommuner ligger under gennemsnittet, så er det klart, da man har fjernet en del af topskatten, så mærker vi det ikke i ligeså positivt, siger han og tilføjer:

- Det betyder selvfølgelig, at der er en mindre købekraft og dermed færre penge, at fordele ude i samfundsøkonomien i Guldborgsund.

00:24

Vestres skatteordfører Louise Schack Elholm anerkender, at det er et problem, at de sidste 15 års skattelettelser har tilgodeset nogle af de rigeste borgere i landet mest.

Luk video

Skattelettelser rammer skævt

Mellem 2002 og 2015 har der været flere ændringer i skattesystemet, som er blevet besluttet af politikerne på Christiansborg. For eksempel har man afskaffet mellemskatten, indført beskæftigelsesfradraget og hævet grænsen for, hvornår man som borger skal betale topskat.

Men disse tiltag har ikke haft den store betydning for borgerne i Guldborgsund Kommune, fordi mange har lave lønninger, forklarer borgmesteren.

Han mener, at man i fremtiden bør undersøge den gennemsnitlige husstands indkomst ude i kommunerne. For på den måde kan man se, hvordan skattelettelser rammer.

- Dermed kan man også finde ud af, om der er nogle kommuner, hvor det rammer helt skævt end, det hensigten var. Jeg tror ikke, da man lavede de her skattereformer og reduktioner over de sidste 15 år, at man har haft til hensigt, at der skulle være en stor forskel fra kommune til kommune, siger han og fortsætter:

- Det her må jo være en øjenåbner, for dem der skal lave skattereformer i fremtiden og skal kigge mere på det parameter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App