Skandaleramt Storstrømsbro: Familie til korrupt italiener er del af dansk firma

Entreprenørerne bag Storstrømsbroen har oprettet et dansk firma, hvor flere er familiemedlemmer til italienske korruptionsanklagede erhvervsmænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De italienske brobyggere har nu oprettet et dansk firma til at tage imod de 2,1 milliarder kroner, som de får for at bygge Stormstrømsbroen.

Ejerne bag det danske firma, som hedder Storstroem Bridge Joint Venture I/S, består dog af flere familiemedlemmer til to kontroversielle, italienske erhvervsmænd, som har korruptionsanklager mod sig.

Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge fagbladet sidder den ene i husarrest, og i forvejen ude af Storstrømsbroen, mens den anden er idømt både fængselsstraf og en bøde i millionstørrelsen for korruptions- og bestikkelsesskandale. 

Kone udpeget som ejer

Senest kom det frem, at ejeren af Condotte, som i dag kun har 0,01 procent ejerandel af projektet, er anholdt og sidder i husarrest for bestikkelse. Men ifølge Fagbladet 3F har konen til ejeren af Condotte en rolle i det danske firma, som skal stå for opførelsen af Storstrømsbroen. Hun står ifølge fagbladet udpeget som reel ejer af det danske firma.

Samtidig er de to andre Donatella Rocco og Giorgio Mazzi, som er henholdsvis kone og bror til den korrupte, nu forhenværende bestyrelsesformand for Grandi Lavori Fincosit, Alessandro Mazzi, også en del af det danske firma.

Det italienske bagmandspoliti bekræfter familierelationerne over for Fagbladet 3F. Samtidig bekræfter Erhvervsstyrelsen over for Fagbladet 3F, "at det er det italienske konsortium, der via sin danske advokatforbindelse har opgivet Astaldis kone og to andre italienere som reelle ejere af det danske firma". 

Men ifølge Vejdirektoratet, så ændrer fagbladets oplysninger ikke på kontrakten til byggeriet. 

- På baggrund af de sidste dages omtale af ejerforholdet i konsortiet, der skal bygge Storstrømsbroen, vil jeg understrege, at der ikke er sket nogen ændringer i kontrakten mellem Vejdirektoratet og konsortiet bestående af Itinera, GLF og Condotte, hvor Condotte kun har en indflydelse på 0,01 procent i konsortiet. Det er fortsat Itinera, som er den ledende part i konsortiet, siger projektdirektør i Vejdirektoratet, Erik Stoklund Larsen.

Trak sig fra projektet

Seneste skandale i Storstrømssagen handlede om toplederen af Condotte, som var blevet anholdt for bestikkelse.

Vejdirektoratet indskrev en nødudgang i kontrakten på Storstrømsbroen, efter de mange sager i forbindelse med de italienske entreprenører. Og det ville Vejdirektoratet drage nytte af.

- Vi har i kontrakten med det italienske konsortium indskrevet en klausul, der giver Vejdirektoratet mulighed for at stille krav om self-cleaning i blandt andet tilfælde som disse. Denne klausul agter vi nu at aktivere, lød det fra Martin Østergaard-Nielsen fra Vejdirektoratet til fagbladet.

- Vi har meddelt konsortiet, at vi i samarbejde med konsortiet vil igangsætte en self-cleaning proces, der skal rydde op i organisationen.

Den 14. marts kunne fagbladet så fortælle, at han havde valgt at trække sig for Storstrømsprojektet.

Storstrømsbroen
Læs også
Ny skandale rammer Storstrømsbroen: Topleder af italiensk brobyggerfirma anholdt
Storstrømsbroen
Læs også
Ny skandale rammer Storstrømsbroen: Topleder af italiensk brobyggerfirma anholdt
Opdateret
Clock24. sep 2020, kl. 12:47
Opdateret med præcisering af Erhvervsstyrelsens besked til fagbladet.
Clock24. sep 2020, kl. 12:47
Opdateret med citat fra Vejdirektoratet.

 


Nyhedsoverblik