Skælskør blev ramt af strømafbrydelse - nu har alle strøm igen

Knap 2000 husstande har været ramt af en strømafbrydelse i Skælskør tirsdag eftermiddag og aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag eftermiddag var en strømafbrydelse skyld i, at dele af Skælskør blev lammet. 

Det bekræfter netselskabet Cerius overfor TV2 ØST.

Strømsvigtet opstod klokken 16.44, og ifølge selskabets hjemmeside stod 1.858 kunder uden lys og elektricitet.

Mens Cerius' tekniker undersøgte, hvad der var årsagen til strømafbrydelsen, lykkedes det dem at få koblet en stor del af kunderne på elnettet igen. Klokken 17.45 lød meldingen fra selskabets pressevagt, at 323 kunder fortsat stod uden strøm.

I første omgang var forventningen at resterende kunder ville have fået strøm igen omkring klokken 19.00.

Men først klokken 22.10 tirsdag aften fik de sidste kunder strømmen tilbage.

Cerius oplyser, at fejlen opstod på grund af brænd i en af deres stationer. Branden var opstået fordi en brombærbusk, var er vokset ind i stationen.

Mens de sidste kunder ventede på, at fejlen blev rettet, satte Cerius gang i et mobilt et elværk, som kunne nødforsyne kunderne indtil skaderne var repareret.


Nyhedsoverblik