Sjællandske kommuner samarbejder om at lokke københavnere ud af hovedstaden

Flere kommuner her i regionen går sammen om at skabe netværk og arrangere events, der skal få flere tilflyttere til at bosætte sig uden for hovedstaden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hvis vi skal være attraktive, så skal vi være det alle sammen.

Det er tankegangen hos flere kommuner i vores område, som går sammen om at arrangere events, der skal få flere til at bosætte sig inden for kommunegrænsen.

Blandt andet er seks sjællandske kommuner gået sammen om at arrangere en karrieremesse i begyndelsen af marts, hvor studerende kan møde lokale virksomheder. Og i slutningen af februar er fire kommuner gået sammen om at arrangere et event i København for småbørnsfamilier, der er interesserede i at rykke ud af hovedstaden.

Begivenhederne er opstået på baggrund af et uformelt bosætningsnetværk mellem flere sjællandske kommuner. På sigt er ambitionen at få flere tilflyttere til kommunerne.

Holger Schou Rasmussen
Læs også
Lolland vil byde tilflyttere velkommen med ny pulje
Holger Schou Rasmussen
Læs også
Lolland vil byde tilflyttere velkommen med ny pulje

- I udgangspunktet er det, fordi vi ser fra et bosætningsmæssigt perspektiv. At der et attraktivt boligmarked, der går på tværs af kommunerne, siger Signe Skovstrup Ethelberg, der er EU-konsulent i Center for Vækst og Bosætning i Slagelse Kommune.

- Hvis man ikke er herfra, så skelner man ikke mellem, om det er Slagelse Kommune eller Sorø Kommune.

quote Hvis man ikke er herfra, så skelner man ikke mellem, om det er Slagelse Kommune eller Sorø Kommune

Signe Skovstrup Ethelberg, EU-konsulent i Center for Vækst og Bosætning i Slagelse Kommune

Seks kommuner samarbejder om karrieremesse

Det er Næstved, Vordingborg, Sorø, Ringsted, Slagelse, Kalundborg kommuner, der er er gået sammen om at arrangere en karrieremesse i den nærmeste fremtid, som skal gøre studerende klogere på karrieremuligheder forskellige steder på Sjælland.

- Sammen kan vi nå længere ud, og sammen har vi flere ressourcer. Karrieremessen koster 90.000 kroner. Hvis én kommune skulle være med, koster det 90.000 kroner, og for seks kommuner koster det også 90.000 kr., så der er en økonomisk fordel i det, siger Signe Skovstrup Ethelberg fra Slagelse Kommune.

Hun fortæller, at Slagelse Kommune tidligere selv har deltaget i karrieremesser, hvor de medbragte stillingsopslag fra andre kommuner.

- Så havde vi flere varer på hylden. Derfor kan vi jo ligeså godt være flere kommuner repræsenteret, siger hun.

Samarbejdsprojekter, Slagelse Kommune deltager i, i år

  • Karrieremesse: Seks kommunee: Næstved, Vordingborg, Sorø, Ringsted, Slagelse, Kalundborg tager sammen afsted i starten af marts. Afholdes i starten af marts.
    Læs mere her
     
  • Barselsevent i København: Inspiration til et familieliv uden for byen. Afholdes af Sorø Kommune, Odsherred Kommune, Slagelse Kommune, Kalundborg Kommune og Arbejdernes Landsbank. Afholdes den 28. februar. Læs mere her
     
  • DI Housingfair: Hjælp til udenlandske medarbejdere med at finde bolig mm. Blev afholdt i januar.

Der er dog ikke tale om et formelt samarbejde med en bestyrelse, men uformelle projekter på tværs af kommunerne, der opstår på forskellige områder.

- Vi er landet på, at det giver god mening at gøre de her ting fra gang til gang. Kommunerne er meget forskellige, og det er forskelligt, hvor mange ressourcer, man afsætter til de her ting. Man kan også bruge mange ressourcer på at etablere en struktur og ramme, siger Signe Skovstrup Ethelberg.

Events i København skal inspirere til et liv uden for byen

For nylig er fire kommuner gået sammen om at arrangere et barselseevent i København i slutningen af februar. Her kan forældre på barsel med interesse for at flytte fra København troppe op og blive klogere på et liv uden for byen.

quote Man kunne godt forestille sig, at vi vil gribe bæredygtighed og økologi ind i de her events

Susanne Dalsgaard, kommunikations- og marketingdirektør i Arbejdernes Landsbank

Arrangementet afholdes af de vestsjællandske kommuner Sorø, Slagelse, Odsherred og Kalundborg i samarbejde med Arbejdernes Landsbank, som har en boligchef til at komme ud og informere om det økonomiske i forhold til at få råd til hus og have.

- Kommunerne så, at vi i banken havde de her events, hvor vi forsøgte at komme ud i vores omegnskommuner, og der fandt vi ud af, at vi blev for specifikke. Vores allerførste event var med vores filial i Ringsted og Næstved. Tilhørerne, der kom, ville gerne høre noget bredere, siger Susanne Dalsgaard, kommunikations- og marketingdirektør i Arbejdernes Landsbank.

Læs også
Nye tilflyttere bydes velkommen med bustur: - Det er et rigtig fint initiativ
Læs også
Nye tilflyttere bydes velkommen med bustur: - Det er et rigtig fint initiativ

Det er blandt andet derfor, at der til dette arrangement kommer fire kommuner. Hos Arbejdernes Landsbank kan de godt forestille sig, at projektet kan udvikle sig, og at der i fremtiden kan komme flere events.

- Man kunne godt forestille sig, at vi vil gribe bæredygtighed og økologi ind i de her events. Det kunne være, at man ville flytte i bofællesskab uden for København. Hvad skal man så tænke over økonomisk, hvis man vil flytte ind i et bofællesskab? Så kunne der komme forskellige bofællesskabsprojekter ind og fortælle om, hvordan det er hos dem. Hvem passer hønsene i baghaven, og hvordan fungerer det at have delebil, siger Susanne Dalsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

126 nye boliger står klart i et helt nyt boligkvarter i Slagelse til at tage imod tilflyttere.
126 nye boliger står klart i et helt nyt boligkvarter i Slagelse til at tage imod tilflyttere. Foto: Jan Vinholdt

Man kan ikke fortælle en historie om ting, man ikke har

Ifølge Slagelse Kommune, som har været med i flere forskellige samarbejdsprojekter, har arrangementerne indtil videre været en succes.

- Vi kan mærke, at der en stor interesse for det. Det er måske også kommet lidt bag på os, siger Signe Skovstrup Ethelberg, EU-konsulent i Slagelse Kommune.

quote Vi kan mærke, at der en stor interesse for det. Det er måske også kommet lidt bag på os

Susanne Dalsgaard, kommunikations- og marketingdirektør i Arbejdernes Landsbank

Hun peger dog på, at det kræver ressourcer at have en fælles fortælling og sikre, at man har noget at tilbyde udflytterne.

- Man skal selvfølgelig sørge for, at man har de tilbud og den service, der skal være. Man kan ikke gå ud og fortælle en historie om ting, man ikke har. Men det er vigtigt for os at komme ud og fortælle om det. Vi ved, at den arbejdskraft, der bor lokalt, også er en mere stabil arbejdskraft. De bliver. Vi har brug for alle de skatteindtægter for at kunne lave den service, siger Signe Skovstrup Ethelberg.

Virker det så? Får I flere tilflyttere til kommunen med disse arrangementer?

- Hvordan måler vi sådan nogle ting? Det, der har størst værdi for os, er, at vi bliver dygtigere til at tale om det, fordi vi står der og har et budskab. Processen omkring det, giver god værdi. Én ting er dem, vi lige når den dag. Men den store ting er, at vi får etableret et netværk mellem kommunerne, så vi kan tiltrække flere på sigt, siger Signe Skovstrup Ethelberg.


Nyhedsoverblik