Sjællands største fodboldstævne skudt i gang - 2.000 børn trodsede regnen

Sjællands største fodboldstævne løb i dag af stablen i Næstved med 2.000 tilmeldte børn. Regnen silede ned - men man kan ikke vinde hver gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejrguderne var ikke med de 2.000 børn, der St. Bededag var samlet i Næstved til Sjællands største fodboldstævne.

De fremmødte kan sende en mariehøne op for at bede om bedre vejr i morgen, for der fortsætter fodboldstævnet, som varer hele Bededagsferien.

Men i dag stod det ned i stænger.

- Regnvejr er også godt fodboldvejr, siger Katrine Olsen, der er træner for U.6 Herlufsholm.

Drengene fra Herlufsholm U6 tabte

Der var tændt op i grillen, og der blev serveret veltilberedte frankfurtere. Men ude på banerne blev der spillet bold.

Der var godt gang i salget af pølser og brød, selvom regnen stod ned i stænger.
Der var godt gang i salget af pølser og brød, selvom regnen stod ned i stænger. Foto: Bue Bukh - TV ØST

- Vi skal score og spille sammen, siger Pelle Olsen på fem år.

Vi er hvide, vi er blå. Vi er ikke til at slå, råbte drengene i kor.

- Vi skal score og spille sammen, siger Pelle Olsen på 5 år.
- Vi skal score og spille sammen, siger Pelle Olsen på 5 år. Foto: Bue Bukh - TV ØST

Første kamp gik ikke helt efter planen for U6 drengene fra Herlufsholm, som tabte 3-5.

Drengene fra Herlufsholm U6 var i dag mødt op til fodboldstævne i Næstved.
Drengene fra Herlufsholm U6 var i dag mødt op til fodboldstævne i Næstved. Foto: Bue Bukh - TV ØST

For vant til at vinde

Drengene fra Herlufsholm spillede mod hold, hvor nogle af modspillerne er to år ældre end dem selv. Træneren syntes nemlig, at holdet var blevet for vant til at vinde.

- Derfor havde vi brug for at give nogle af dem en ekstra udfordring, siger træner Katrine Olsen.

Men de store drenge fra Suså pressede på, og når man er bare fem år, så er drenge på syv år ret store.

- De er rigtig meget nede ved vores mål. Det er, fordi de er så hurtige, siger femårige Pelle Olsen.

Gæsterne til Sjællands største fodboldstævne have en klar strategi: At finde tørvejr.
Gæsterne til Sjællands største fodboldstævne have en klar strategi: At finde tørvejr. Foto: Bue Bukh - TV ØST

Holdet fra Herlufsholm måtte erkende, at de det ikke blev til nogen sejr i dag. Men det gjorde ikke drengene så meget.

Hvordan har humøret det?

- Fint, svarer Pelle Olsen.


Nyhedsoverblik