Siloen væltede den forkerte vej i Vordingborg - nu bliver den til kunst

Kunstnergruppen HJERN&BETON afslører i dag et kunstværk ved kulturarkaden i Vordingborg, der blandt andet indeholder rester fra siloen, der væltede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var ikke mange, der troede deres egne øjne, da den 53 meter høje silo i Vordingborg skulle sprænges og væltede den forkerte vej i april 2018.

quote Når man siger Kulturarkaden Vordingborg, så siger man også siloen

Christian Hillesø, billedkunstner i firmaet HJERN&BETON

Nu får kulturarkaden så en ny skulptur, der både symboliserer kulturen men også den sprængte silo.

- Når man siger Kulturarkaden Vordingborg, så siger man også siloen, der væltede ned i kulturarkaden i Vordingborg. Det synes vi også skulle afspejle sig i det her kunstværk, siger Christian Hillesø, billedkunstner i firmaet HJERN&BETON.

Læs også
Silo-sprængning på Vordingborg Havn gik galt
Læs også
Silo-sprængning på Vordingborg Havn gik galt

Hvide betonklodser med rester fra siloen 

Det er kunstnergruppen HJERN&BETON, der står bag den nye skulptur, som har haft en tanke med formen på skulpturen.

- Det er nogle hvide betonklodser. Der er omkring 16 trekanter og omkring 50 firkanter. De er en del af en lidt større skulptur, som danner et K hernede foran Kulturarkaden. K for kultur, k for kulturruten, siger billedkunstner Christian Hillesø.

Der er omkring 16 trekanter og omkring 50 firkanter
Der er omkring 16 trekanter og omkring 50 firkanter Foto: Emilie Grav - TV ØST

En del af den nye skulptur stammer fra siloen, der væltede ned over kulturarkaden. Skulptørerne har nemlig iblandet små stykker beton fra siloen til at danne den nye skulptur.

- Vi var inspireret af den her historik med siloen, der væltede ned i Kulturarkaden, og K’et er heller ikke helt samlet. Det er sprængt i den ene ende ud over græsplænen. Da vi gik og skulle lave den her skulptur, væltede siloen. Vi har også anvendt små stykker af siloen og genanvendt betonen. Også for at være lidt bæredygtig, siger Christian Hillesø.

Betonklodserne er en del af en lidt større skulptur, som danner et K hernede foran Kulturarkaden.
Betonklodserne er en del af en lidt større skulptur, som danner et K hernede foran Kulturarkaden. Foto: Emilie Grav - TV ØST

quote Vi håber, at det i sommerperioden bliver et opholdssted for unge og voksne

Till Junkel, billedhugger i firmaet HJERN&BETON

- Man bruger eksisterende beton, som man kværner til nogle mindre stykker og kværner ind i den flydende beton. Vi har taget nogle betonstykker fra siloen og smidt ned i den våde beton i de kasser, vi har støbt.

- Vi håber, at det i sommerperioden bliver et opholdssted for unge og voksne, siger billedhugger Till Junkel.
- Vi håber, at det i sommerperioden bliver et opholdssted for unge og voksne, siger billedhugger Till Junkel. Foto: Emilie Grav - TV ØST

- Man kan lege, sidde og rutsje på dem

Skulpturen er formet som et K, men kan bruges til meget mere end bare at kigge på:

quote Vi har også støbt nogle huller, som man kan sætte sin telefon ned i, og så virker det som højtaler

Christian Hillesø, billedkunstner i firmaet HJERN&BETON

- De står i en højde, så man kan sidde ved dem som borde og stole og bruge dem til at spise sin madpakke. Vi har også støbt nogle huller, som man kan sætte sin telefon ned i, og så virker det som højtalere. Man kan evt. også bruge det til parasoller, siger billedkunstner Christian Hillesø.

Betonklodserne har huller, så de kan bruges til en smartphone og agere højtaler.
Betonklodserne har huller, så de kan bruges til en smartphone og agere højtaler. Foto: Emilie Grav - TV ØST

Kunstnerne bag projektet, som også står bag virksomheden HJERN&BETON producerer alt fra legepladser til skulpturer i det offentlige byrum.

- Udover at vi er et kunstnerisk firma, er vi også lidt et legepladsfirma. Vi laver også mange legepladser, og det er også det, vi gerne vil med vores ting. At det er et aktivt valg, som børnene kan lege på, sidde på og rutsje på, siger Christian Hillesø.

Læs også
Der er støv overalt efter silouheld: Men biblioteket åbner måske snart
Læs også
Der er støv overalt efter silouheld: Men biblioteket åbner måske snart

Hvad er jeres forhåbning at det skal bruges som?

Vi håber, at det i sommerperioden bliver et opholdssted for unge og voksne, siger billedhugger Till Junkel.

Læs også
Sprængteknisk Forening: Sprængning af silo forberedt korrekt
Læs også
Sprængteknisk Forening: Sprængning af silo forberedt korrekt

Nyhedsoverblik