Silo-sprængning i Vordingborg gik helt galt – nu skal hele Storbritannien se det

Til november kan briterne se, hvordan en silo på Vordingborg Havn væltede den forkerte vej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gik helt galt, da sprængningsleder Kenneth Wegge trykkede på knappen.

En gammel silo på havnen i Vordingborg skulle fredag den 6. april tidligere i år sprænges, og sprængningslederen havde nøje placeret sprængstoffet.

Men det gik slet ikke som planlagt.

Foran flere hundrede fremmødte væltede den 50 meter høje silo til den forkerte side og ødelagde store dele af Vordingborg Bibliotek. Ingen personer kom dog til skade, da de omkringliggende bygninger var evakueret af sikkerhedsmæssige årsager inden sprængningen.

quote Jeg er blevet truet på livet. Min familie og venner er blevet truet på livet

Kenneth Wegge, sprængningsleder

Den mislykkede silo- sprængning nåede alligevel flere udenlandske medier som New York Post, og inden længe viser den britiske tv-kanal Channel 5 en udsendelse om silo- sprængningen i Vordingborg.

Det er produktionsselskabet Boomerang, som står bag programmet, og lørdag filmede de i Vordingborg.

- Vi kunne se, at bruger-videoer om ting, der går galt blev delt og vist mange gange. De 30 sekunder er fascinerende, men ofte ved folk ikke, hvad der ligger bag klippet, altså hvad der er historien bag. Den har vi sat os for at fortælle og finde de mennesker, der er blevet påvirket af det fascinerende klip, siger Matthew Wheeler, instruktør ved produktionsselskabet Boomerang, til TV ØST. 

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi har interviewet fotograf Jesper Sandbirk (fra TV ØST red.), der optog dronebilleder, vi har interviewet sprængningslederen og en professor, der fortæller, at sprængningslederen ikke gjorde nogle fejl. De kommer alle med i programmet, siger Mark Baralos (tv), produktionssekretær på produktionsselskabet Boomerang.
- Vi har interviewet fotograf Jesper Sandbirk (fra TV ØST red.), der optog dronebilleder, vi har interviewet sprængningslederen og en professor, der fortæller, at sprængningslederen ikke gjorde nogle fejl. De kommer alle med i programmet, siger Mark Baralos (tv), produktionssekretær på produktionsselskabet Boomerang. Foto: TV2 ØST

Orkaner, mudderskred, naturbrande

De er i gang med 12 programmer om filmede begivenheder som orkaner, mudderskred, naturbrande og bygninger, der vælter. Optagelserne er primært foregået i England, men produktionsselskabet har også været i Alabama og Michigan i USA og i Tyskland. 

quote Heldigvis skete der ikke noget med nogen i Vordingborg

Matthew Wheeler, instruktør ved produktionsselskabet Boomerang

- Det har været virkelig spændende at rejse rundt og møde de mennesker, der pludselig har fået ændret deres liv og høre deres historie. Heldigvis skete der ikke noget med nogen i Vordingborg, skaderne var kun materielle, så her har vi kun mødt mennesker, der gerne ville fortælle og hjælpe. Hvis nogen var døde, havde det måske været anderledes, fortæller Matthew Wheeler.

Artiklen fortsætter under klippet.

Der blev ikke rejst tiltale i sagen

Politiet undersøgte sidenhen den mislykkede sprængning i Vordingborg for at kunne vurdere, om der eventuelt skulle placeres et ansvar. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Kenneth Wegge, sprængningsleder, var dagen derpå meget påvirket personligt af siloen, der væltede den forkerte vej.
Kenneth Wegge, sprængningsleder, var dagen derpå meget påvirket personligt af siloen, der væltede den forkerte vej.

Her indhentede politiet blandt andet en uafhængig vurdering fra Lauritzen Advising af den sprængningsplan, der lå til grund for sprængningen, og firmaet vurderede, at planlægning og gennemførelse af sprængningen af siloen var sket i overensstemmelse med normal praksis og Dansk Sprængteknisk Forenings anvisninger. 

Derfor var der ikke grundlag for at rejse tiltale mod sprængningsleder Kenneth Wegge. Det oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den 15. juni.

En uge efter sprængningen af cementsiloen på havnen i Vordingborg gik en borgers private video viralt på internettet.

Episoden har alligevel haft store konsekvenser for sprængningslederen og hans familie.

- Der har været en heksejagt på mig. Det er en sag, der vil følge mig resten af mit virke som sprængningsleder. Jeg vil altid være manden fra Vordingborg. Efterhånden som tiden går, vil sagen fylde mindre og mindre, men det er en sag, som altid vil ligge i mit baghoved. Heldigvis er mine kunder dybt professionelle, så de ved også, hvad de har med at gøre, men det er kommer selvfølgelig nogle spørgsmål til sagen, fortalte Kenneth Wegge dengang til TV ØST

Sprængningsleder blev truet på livet

Kenneth Wegge fortalte, at episoden betød, at han blev hængt ud som syndebuk.

- Sagen har haft en stor menneskelig betydning for mig, man bliver jo hængt ud som syndebuk alle vegne, og der er en masse mennesker, som vælger at udtale sig om ting, de ikke har forstand på. Det påvirker én, sagde Kenneth Wegge og tilføjede:

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

- Jeg er blevet truet på livet. Min familie og venner er blevet truet på livet. Heldigvis har professionelle folk i branchen og mine kunder støttet mig. De ved godt, at vi har gjort, alt hvad vi skulle, og det har jeg valgt at fokusere på. Men det er klart, at det påvirker én. Derfor er det ekstra rart at stå med et papir, der fortæller, at vi har gjort det rigtige. 

Silo drone
Læs også
Silo-sprængning i Vordingborg gik galt: Sprængningsleder slipper for tiltale
Silo drone
Læs også
Silo-sprængning i Vordingborg gik galt: Sprængningsleder slipper for tiltale

 


Nyhedsoverblik