Sille har kun et øje og føler sig anderledes - på sommerskole finder hun venner for livet

70 børn og unge med synshandicap er i denne uge samlet på en særlig sommerskole, hvor de gennem leg og læring styrke selvværdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det handler om at danne nye venskaber men også om at få styrket selvtilliden, når 70 børn og unge med synshandicap i denne uge er samlet på en særlig sommerskole på Synscenter Refsnæs ved Kalundborg.

quote Det er sted, hvor jeg kan slappe af og bare være mig selv

William Leth, deltager på sommerskolen

- Jeg har fået venner for livet heroppe, og så er det også fedt at kunne relatere til folk, fordi vi alle har et synshandicap, siger Sille Kjellegaard, der deltager på sommerskolen og kun har et øje.

Ville ikke pakkes ind i vat

Alle børn og unge på sommerskolen har en synsnedsættelse i en eller anden grad. De er her for at have det sjovt og udfordre sig selv.

- Plejer man ikke at sige man kan mere, end man selv tror og meget mere, end ens mor tror, spørger Christian Bundgaard, projektansvarlig i Dansk Blindesamfund.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christian Bundgaard, projektansvarlig i Dansk Blindesamfund.
Christian Bundgaard, projektansvarlig i Dansk Blindesamfund. Foto: TV2 ØST

Den projektansvarlige var som barn selv deltager på sommerskolen, der har kørt i 52 år.

- Det at møde nogle andre, der var ligesom mig, det var rigtig stort. Og jeg fik mig også nogle spark bagi, som også var godt til mig i forhold til ikke at blive pakket for meget ind i vat, siger Christian Bundgaard.

Her er alle ens

Formålet er at styrke selvværdet. Børnene bor i telt, er selv med til at lave mad og i det hele taget klare ting på egen hånd.

Artiklen fortsætter under billedet.

Deltagere på sommerskolen spiller kort.
Deltagere på sommerskolen spiller kort. Foto: TV2 ØST

Hjemme på deres respektive skoler er de formentlig de eneste med synsnedsættelse, men på sommerlejren er alle i samme båd:

- Folk forstår én, så det er ikke sådan, nå du kan ikke se det-agtigt, fordi ved godt, hvad du mener, når alle på en eller anden måde har et problem, siger Sille Kjellegaard, deltager på sommerskolen.

William Leth, der også er deltager på sommerskolen, er enig.

- Det er fedt, det er fantastisk. Det er sted, hvor jeg kan slappe af og bare være mig selv.

Artiklen fortsætter under billedet.

William Leth, deltager på sommerskolen.
William Leth, deltager på sommerskolen. Foto: TV2 ØST

- Så er vi på en måde normale sammen, så er vi alle sammen ens. Hvor når vi er derude, så har vi noget, som alle de andre ikke har, siger han.

Det er sjov og ballade på sommerskolen, men samtidig lærer børnene en masse.

- At kunne nogle praktiske ting og kunne nogle ting fysisk, fordi synet gør jo, at man er forsigtig og mere usikker på sig selv. Når man har et synshandicap, er det svært at aflæse, hvad andre gør, og man skal lære nogle sociale spilleregler, siger Nanette Borges, afdelingsleder på Synscenter Refsnæs

Får en masse nye venner

Men en af de allervigtigste gevinster er at lære en masse andre børn og unge at kende.

- Man får en masse nye venner, og vi laver en masse sjove ting, siger Cecilie Lindbaum Dam, deltager på sommerskolen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Cecilie Lindbaum Dam, deltager på sommerskolen.
Cecilie Lindbaum Dam, deltager på sommerskolen. Foto: TV2 ØST

- Vi får vildt mange oplevelser, og der kommer også ponyer herhen, og jeg er meget glad for heste, så det er meget sjovt, tilføjer Sille Kjellegaard.

I Danmark registrerer man ikke mennesker med handicap, derfor ved man ikke præcist, hvor mange, der lever med et synshandicap.

Jumping fitness
Læs også
Lone er næsten blind - og netop uddannet fitnessinstruktør
Jumping fitness
Læs også
Lone er næsten blind - og netop uddannet fitnessinstruktør

Men ifølge Dansk Blindesamfund er der i aldersgruppen 0-18 år der cirka 1.800 blinde og svagsynede børn og unge. Cirka en ud af 1.000 børn og unge i Danmark har eller får et varigt synshandicap på grund af medfødte fosterskader, arvelige øjenlidelser og andre handicap som påvirker synet.


Nyhedsoverblik