Sidste dag med togbusser - omfattende sporarbejde lakker mod enden

Pendlerne fra Nykøbing Falster glæder sig, for fra søndag kører togene hele vejen fra Falster til København igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I et halvt år har togpendlere måttet væbne sig med tålmodighed.

Siden marts har der nemlig været indsat togbusser til og fra Nykøbing Falster på grund af det omfattende sporarbejde som led i opgraderingen af Ringsted-Femern Banen. 

- Det har været lidt turbulent, men det har fungeret fint nok, siger Michelle Andersen fra Nykøbing Falster.

Det var en glædelig nyhed for hende at finde ud af, at tiden med togbusser til og fra hendes hjemby er slut for nu.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Michelle Andersen glæder sig til at køre med tog igen. 
Michelle Andersen glæder sig til at køre med tog igen.  Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

- Jeg synes, det er rart, fordi så tager det lidt kortere tid at komme til Vordingborg. Da jeg fandt ud af i går aftes, at det var sidste dag i dag med togbusser, der blev jeg faktisk rigtig glad, lyder det fra Michelle Andersen.

Passagerer glæder sig

Abir Taha fra Næstved er glad for, at arbejdet på strækningen er ved at være slut for denne omgang.

Hun tager fra Næstved til Nykøbing hver lørdag for at besøge sin familie, og togbusserne har gjort turen væsentlig længere.

Artiklen fortsætter under billedet.

Så glad er Abir Taha for ikke at skulle køre med togbus mere. 
Så glad er Abir Taha for ikke at skulle køre med togbus mere.  Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

- Med toget tager det kun 40 minutter, men i togbus tager det halvanden time, siger hun.

Også Iben Storm fra Nykøbing har de seneste to måneder pendlet til København. Hun ser frem til at slippe for at skulle skifte mellem togbus og tog.  

- Jeg glæder mig lidt til, toget kan køre hele vejen hjem til mig, siger hun.

- Så kan man bare sidde og slappe af hele vejen og måske sove lidt, siger Iben Storm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Iben Storm fra Nykøbing pendler til København alle hverdage.
Iben Storm fra Nykøbing pendler til København alle hverdage. Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

Mere sporarbejde venter

Det omfattende sporarbejde begyndte den 24. marts i år og varer frem til den 29. september. Det er Banedanmark, der står bag sporarbejdet, som skal gøre plads til flere og hurtigere tog på den kommende Ringsted-Femern Bane.

Kronprins Frederik
Læs også
Pendlerne om ny Ringstedbane: - Vi står ikke med hænderne oppe over hovedet
Kronprins Frederik
Læs også
Pendlerne om ny Ringstedbane: - Vi står ikke med hænderne oppe over hovedet

På den 115 kilometer lange strækning har Banedanmark sørget for, at 14 broer er blevet ombygget og renoveret, så der er plads til køreledninger og anlæg til fremtidens el-tog.

Flere kurver er blevet rettet ud, så togene på sigt kan køre 200 kilometer i timen, og i Lundby og Vordingborg er stationer blevet ombygget med ny gangbro, perron, elevatorer og skinner.

Og Banedanmark er godt tilfreds med forløbet. 

- Vi har faktisk nået lidt mere, end vi havde regnet med for starten af - blandt andet takket være det gode vejr vi havde i foråret. Og så er der rigtig mange aktiviteter, vi har nået, så vi er rigtig glade for, at vi er nået så langt, at vi kan åbne for togtrafikken søndag morgen, lyder det fra Klaus Jørgensen, der er projektdirektør i Ringsted-Femern Banen hos Banedanmark.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sporarbejdet har i denne omgang varet fra marts til september.
Sporarbejdet har i denne omgang varet fra marts til september. Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

Derudover er eksisterende spor blevet udskiftet mellem Nykøbing F. og Orehoved, hvor der fremover vil være dobbeltspor på strækningen.

Arbejdet fortsætter

Efter planen bliver sporarbejdet på strækningen mellem Næstved og Ringsted genoptaget i foråret og sommeren 2020.

Ringstedbane
Læs også
Vær forberedt - færre tog og længere rejsetid i weekenden
Ringstedbane
Læs også
Vær forberedt - færre tog og længere rejsetid i weekenden

- Nu skal der ske det, at i løbet af næste år arbejder vi primært mellem Ringsted og Næstved, hvor vi gør banestrækningen klar til højere hastighed og elektrificering, siger Klaus Jørgensen.

- Og når vi kommer til 2021 er det de sidste arbejder ved Nykøbing Falster, vi gør færdig, så vi kan bygge dobbeltsporet henover Falster færdig og få det ibrugtaget. Og når vi er kommet dertil, kan vi også sætte hastigheden op på en stor del af strækningen. Dermed vil vi også rigtigt kunne få glæde af nogle af de store gevinster, der kommer, når banen er færdig.


Nyhedsoverblik