Serie 4-hold indtager pokalturnering - det bliver det største i klubbens historie

Fodboldklubben FC 77 fra Næstved skal forsøge at spille sig videre i den danske fodboldturnering. Det bliver stort, lover bestyrelsesformanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er kæmpestort for os, og det er helt klart den største kamp i klubbens historie.

Sådan siger Sonni Jensen, formand for fodboldklubben FC77, om den kamp, som tirsdag aften venter amatørspillerne i Serie4-klubben fra Næstved.

quote Det er nok første gang nogensinde, at vi figurerer på en odds-blanket

Sonni Jensen, formand for fodboldklubben FC77

- Det er nok første gang nogensinde, at vi figurerer på en odds-blanket, siger han.

Fodboldklubben slog overraskende Kalundborg GB fra Serie 1 i en slags Davids kamp mod Goliat tilbage i juni og spillede sig dermed ind i den danske fodboldturnering, Sydbank Pokalen. Her kan de møde hold som FC København, Brøndby og FC Midtjylland.

FC 77 Næstved
Læs også
Serie 4-hold har vundet fem kampe i træk
FC 77 Næstved
Læs også
Serie 4-hold har vundet fem kampe i træk

Men det kræver en sejr over den nordsjællandske klub Ledøje Smørum Fodbold, som spiller i Danmarksserien, hvis FC 77 skal fortsætte klubbens eventyr i pokalturneringen. Holdet har inden dagens kamp vundet sine fem første kampe i turneringen og er nu klar til hovedturneringen.

Ikke vant til at spille 90 minutter

Kampen fløjtes i gang klokken 18.30 på Dyreskuepladsen i Næstved, og bestyrelsesformanden lover, det bliver en stor oplevelse for både tilskuere og spillerne på banen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Sonni Jensen

- Man kan tydeligt mærke på flere af spillerne, at de er spændte på den udfordring og for at prøve sig selv af på det høje niveau, som venter dem, siger Sonni Jensen og fortsætter:

- Vi skal spille under nogle forhold, som vi aldrig har spillet under før. Normalt spiller vi med frie udskiftninger i Serie 4, men i aften har vi kun tre udskiftninger, hvilket betyder, at spillerne bliver en del mere presset og skal holde 90 minutter. Det bliver det normale fodboldsetup, man ser i de bedste danske fodboldrækker, det er bare ikke noget, som man er vant til i seriefodbolden, så det bliver en prøvelse for spillerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Sonni Jensen

Formanden for bestyrelsen fortæller dog, at spillerne begyndte træningen efter sommerferien tidligere end normalt for at være klar til tirsdagen store opgave.

- Vi håber, der er de har ti procent ekstra i kroppen hos spillerne, som man snakker om. Spillerne er mere spændt, end de er nervøse. Så de er klar til kampen og spændte over at skulle spille fodbold på så højt et niveau, siger Sonni Jensen.

Har bygget tv-tårn

Normalt spiller FC 77 sine Serie 4-kampe på en boldbane på Dyreskuepladsen, aftenens kamp kræver dog en væsentlig opgradering af banen og faciliteterne omkring den.

quote Morten Hausborg fra P3 Sporten kommer også, så han skal også lige have et tårn op

Sonni Jensen, formand for fodboldklubben FC77

- Setuppet er lige pludselig meget større. Der skal være tekniske felter på banen, bænke til 16 udskiftningsspillere og folk fra træningsstaben, og der er blevet sat trafikkegler og snor op ved Dyreskuepladsen, fortæller Sonni Jensen og fortsætter sin opremsnings af forberedelserne, som frivillige fra klubben har været i gang med siden klokken 09.00 i dag:

- Vi har sat et kameratårn op, fordi kampen skal livestreames på DBU’s hjemmeside, og Morten Hausborg fra P3 Sporten kommer også, så han skal også lige have et tårn op.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Sonni Jensen

Flere af spillerne fra førsteholdet, som i aften møder Ledøje Smørum Fodbold, har desuden hjulpet til med forberedelserne.

- Vores målmand har siden klokken ni rendt rundt hernede og hjulpet med at sætte trafikkegler og stillads op.

- Hypet omkring vores klub er helt fantastisk. Vi er en lille klub med cirka 90 medlemmer, og alle er bare rykket tættere på hinanden, ligesom træningerne er blevet lidt mere spændte, og der er blevet gået lidt mere til stålet. Sammenholdet har helt klart fået et nøk opad. Vi brander os ved at være Næstved hyggeligste klub, og det har vi lige skruet 20 procent op efter de seneste resultater, siger Sonni Jensen.

Forventer op til 600 tilskuere

Klubben forventer, at der kommer mellem 500 og 600 tilskuere til aftenens kampen mod Ledøje Smørum Fodbold. Men der er plads til cirka 1.000 personer omkring Dyreskuepladsen.

Normalt overværer 30 til 40 tilskuere Serie 4-klubbens kampe i Næstved. På en god dag ryger tilskuertallet op på 50 tilskuere. Derfor har klubben forberedt sig på det høje antal tilskuere.

- Vi skal nok sørge for, at der er pølser og øl nok til dem, der ønsker det. Vi har også en runner klar til at suse afsted, hvis det skulle begynde at knibe med noget af det. Men har købt 300 liter øl, så mon ikke det går, siger Sonni Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Sonni Jensen

Selvom FC 77 allerede har overrasket ved at vinde over Kalundborg GB, så frygter bestyrelsesformanden, at pokaleventyret ender i aften mod nordsjællænderne.

- Jeg forventer ikke, at vi går videre, men jeg har et spinkelt håb, siger Sonni Jensen.

Kampen fløjtes i gang klokken 18.30 og kan ses direkte på DBU’s hjemmeside.


Nyhedsoverblik