Seks vejstrækninger får ekstra opmærksomhed fra politiet

Antallet af trafikdræbte skal ned, og derfor bliver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi mere synlige på seks af kredsens vejstrækninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En af de største dræbere i trafikken er høj hastighed, og derfor har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i 2017 fokus på at få hastigheden ned på kredsens veje.

Seks vejstrækninger er specielt udset til at få ekstra opmærksomhed fra politiet.

quote På de her strækninger vil vi være særligt synlige, for vores analyser viser, at det er steder, hvor der bliver kørt alt for hurtigt

Leder af Færdselsafdelingen, vicepolitiinspektør Erik Mather

- På de her strækninger vil vi være særligt synlige, for vores analyser viser, at det er steder, hvor der bliver kørt alt for hurtigt. Målet med vores indsats er at få gennemsnitshastigheden på strækningerne til at falde – og dermed også få antallet af færdselsuheld ned, siger leder af Færdselsafdelingen, vicepolitiinspektør Erik Mather

De seks strækninger er:

  • Næstved – Rønnede-landevejen (Næstved kommune)
  • Slagelse – Næstved-landevejen (Sørbymagle) (Slagelse kommune)
  • Nykøbing Falster omfartsvej (Guldborgsund kommune)
  • Præstø Overdrev (Vordingborg kommune)
  • Næstved – Vordingborg-landevej (Vester Egesborg) (Næstved kommune)
  • Sorø – Holbæk-landevejen (Stenlille) (Sorø kommune)

Vil nedbringe antallet af dræbte til 120

I Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan er målet frem mod 2020 at nedbringe antallet af dræbte i trafikken til 120 på landsplan, mens antallet af henholdsvis svært og lettere tilskadekomne skal ned på 1.000 hver.

- Vi bliver væsentligt mere synlige på de her strækninger, men det betyder selvfølgelig ikke, at man så på alle andre strækninger i kredsen kan køre, som speederfoden lyster. Der vil stadig være omfattende og grundig kontrol – også med hastigheden – på de øvrige veje i kredsen, understreger Erik Mather. 

fartkontrol
Læs også
Bøder på vej: 778 bilister blitzet ved Storebæltsbroen
fartkontrol
Læs også
Bøder på vej: 778 bilister blitzet ved Storebæltsbroen

Nyhedsoverblik