Seerne til Præstø-ofre: Vi har tænkt på jer

Torsdag aften sendte TV ØST udsendelsen Præstøulykken - fem år efter. Reaktionerne fra TV ØSTs seere tyder på, at dagen langt fra er glemt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom det er fem år siden, at 13 elever og to lærere kæntrede i en dragebåd på Præstø Fjord, er ulykken langt fra glemt. I hvert fald ikke at dømme ud fra de reaktioner TV ØST har fået på facebook i forbindelse med udsendelsen Præstøulykken - fem år efter.

Sender de berørte familier og de unge mennesker mange varme tanker. Tak for I deler jeres fremgang med os, skriver Karen Nina Lindhardt på facebook.

- Tit har jeg tænkt på de unge mennesker, og hvor de mon var i dag. Alt det bedste til de unge mennesker og deres familier, skriver Annegrethe Magnussen på facebook.

Stor opbakning til de unge

Udsendelsen blev sendt direkte fra Præstø Havn. Hele ugen op til har TV ØST vist portrætter af fire af de tidligere elever på Lundby Efterskole . Og opbakningen har været stor.

- Sender de berørte familier og de unge mennesker mange varme tanker. Tak for I deler jeres fremgang med os, skriver Karen Nina Lindhardt på facebook.

Kontroversiel tatovering deler vandene

Historien om en af de unges far, Thomas Bøhm, der stadig håber på en undskyldning fra Lundby Efterskoles ledelse, har også skabt en del reaktioner. Især fordi han har valgt at få tatoveret retfærdighedsgudinden med den tidligere forstanders hoved i sin hånd.

- Man må da virkelig have et problem på øverste etage, hvis man ser så meget ned på en person og så får personen tatoveret på sin krop, skriver Jane Pedersen på facebook.

- Også for mig står det stadig som en gåde, at en leder kan fralægge sig sit ansvar, skriver John Kreiner på facebook.

-  Forstår ham så udmærket (...) Aldrig om mine børn blev overdraget til nogen af dem, der tillod den tur, skriver Metthea Andersen.

Skolen bør tage ansvar

Mange af seerene deler dog Thomas Bøhms ønske om, at skolen tager mere ansvar på sig. 

- Også for mig står det stadig som en gåde, at en leder kan fralægge sig sit ansvar, skriver John Kreiner på facebook.

Og en del havde også gerne set den nuværende ledelse deltage i selve udsendelsen.

- Stadig ubegribeligt, at skolen ikke tager ansvar og viser menneskelighed ved at møde de unge mennesker til en dialog, så sagen kunne lukkes på en god måde trods alt, skriver Marianne Schieck på facebook.

Se udsendelsen og alle portrætterne

Hele udsendelsen bliver genudsendt torsdag aften klokken 23:05. Du kan se alle historierne og læse alt om ulykken her.


Nyhedsoverblik