Se unikke billeder af alt fra Jutlandia til Matador: Lokalarkiv slår dørene op

I morgen er det Arkivernes Dag, og i den anledning åbner Nakskov Lokalhistoriske Arkiv dørene for en særlig udstilling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De har nok at se til på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv i øjeblikket.

Arkivmedarbejderne er nemlig i fuld gang med at scanne tusindvis af billeder fra Nakskov Værft ind.

For et halvt år siden troede de, at der ville være tale om 50.000 billeder, men i virkeligheden er der helt op mod 80.000 – mange af dem ganske unikke og fra ting, der aldrig er set før.

For eksempel vidste man godt, at der ville være billeder af et par opbragte skibe, der blev bombet ved Slotø i Nakskov Fjord i slutningen af Anden Verdenskrig.

- Men man har aldrig fundet billeder af, hvordan der så ud indvendigt. Det har vi fundet nu, siger Heidi Pfeffer, der er arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Sådan så der ud inde i de bombede skibe.
Sådan så der ud inde i de bombede skibe. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Fra krig til Matador

Der er også billeder fra selve krigen, hvor nazisterne overtog kontrollen og flagede med andet end Dannebrog.

Artiklen fortsætter under billedet...

Skibet sejlede med naziflaget.
Skibet sejlede med naziflaget. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Og selvom der er langt fra Nakskov til Korsbæk, så er der også billeder fra Matador. Værftsarbejder Esben Petersen var nemlig også ivrig amatørskuespiller, som spillede Sofus Betjent i serien og altså var med, da Tante Møghe døde.

Artiklen fortsætter under billederne...

Sofus Betjent var til daglig arbejder på Nakskov Værft.
Sofus Betjent var til daglig arbejder på Nakskov Værft. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Der er billeder fra storhedstiden på værftet, hvor flere tusinde var beskæftigede, og der er billeder fra tiden, hvor hospitalsskibet Jutlandia blev klargjort til krigen i Korea.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Der er også billeder af Jutlandia i billedarkivet.
Der er også billeder af Jutlandia i billedarkivet. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Men der er også billeder fra nedturen, og det er noget, der rører nogle af dem, der arbejder på lokalarkivet – blandt andet Ejnar Hansen. Han arbejdede på værftet i mange år, og han var der den 25. juni 1986, da arbejderne fik besked om, at Nakskovs største arbejdsplads skulle lukke.

- Det var ikke godt. Det er der vist ikke ret mange af os, der glemmer, siger han.

Men selvom værftet blev lukket, består billederne derfra. Og en del af dem kan man i anledning af Arkivernes Dag i morgen komme ind at se. Udstillingen vil kunne ses den næste måneds tid.


Nyhedsoverblik