Se listen - flere lokale atleter udtaget til OL

Danmark stiller med 40 atleter i seks idrætsgrene, når der afholdes europæisk ungdoms-OL i Baku.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

40 danske idrætstalenter drager snart til Aserbajdsjans hovedstad Baku, hvor de skal deltage i det europæiske ungdoms-OL.

Det danske hold stiller op i seks idrætsgrene, og flere af deltagere stammer fra regionen.

quote Det bliver spændende at se, hvem der kan holde fokus, og hvem som får motivation til mere

Søren Skaastrup Frydendal, hef de mission for den danske delegation

- Når vi stiller op i olympiske events, så er det altid med sejre for øje, og jeg forventer også, at vi vinder medaljer i Baku. Når det er sagt, så handler et europæisk ungdoms-OL endnu mere om læring, udtaler chef de mission for den danske delegation, Søren Skaastrup Frydendal, i en pressemeddelelse.

- De unge danske talenter skal lære at deltage i en multisportsevent med 3.600 deltagere, med medier på sidelinjen og med al virakken med åbnings- og afslutningsceremonierne, dopingkontroller og så videre. Det bliver spændende at se, hvem der kan holde fokus, og hvem som får motivation til mere, så vi måske ser dem til OL i fremtiden, tilføjer han.

25.000 tilskuere

Her fra regionen skal Josefine Skifter Andersen fra Slagelse Atletik DELTA forsøge at vidne gyldent metal i Danmark i atletik. De to andre talenter er Freja Lysell Petersen fra Nakskov Gymnastikforening, som er udtaget til gymnastik, mens Tobias Bonde Mygind fra Gunslevholm er med på den danske håndboldhold.

Det danske hold til ungdoms-OL

Atletik

  • Tazana Mikkel Kamanga-Dyrbak, Sparta
  • Nikolaj Koefoed Grønbech, Sparta
  • Joel Ibler Lillesø, Bagsværd Atletik Club
  • Martha Kjæhr Danneskjold Rasmussen, Aarhus 1900
  • Klara Skriver Loessl, Sparta
  • Josefine Skifter Andersen, Slagelse Atletik DELTA
  • Ida Boe Rasmussen, Greve Atletik
  • Liv Petrine Nedergaard, Sparta

 

Gymnastik

  • Camille Lund Rasmussen, Kastrup Gymnastikforening
  • Josephine Maria Thers, Sørensen, Kastrup Gymnastikforening
  • Freja Lysell Petersen, Nakskov Gymnastikforening

 

Håndbold

  • Thomas Sommer Arnoldsen, Skanderborg Håndbold
  • Frederik Sommer Arnoldsen, Skanderborg Håndbold
  • Lucas Lenler Garsdal, GOG
  • Lukas Alexsander Goller, Skanderborg Håndbold
  • Lasse Højgaard, Skanderborg Håndbold
  • Livio Klausen, Ikast Håndbold
  • Tobias Bonde Mygind, Gunslevholm
  • Mikkel Møller Løvkvist, GOG
  • Julius Mørch-Rasmussen, HIK/KFUM
  • Viktor Birch Nevers, GOG
  • Lasse Mathias Pedersen, GOG
  • Mikkel Lang Rasmussen, Aalborg Håndbold
  • Mads Jacob Kragh Thomsen, GOG
  • Carl Emil Wettendorff, SINE
  • Victor Foged Wolf, Høj Håndbold

 

Judo

  • Kalle Friis-Hansen, P.I.
  • Daniel Oswaldo Studsgaard, Aarhus Judo Klubben
  • Ida Jakobsen, Vejle Judo Klubben
  • Djoni A. Plogv Askham, Havnar Judofelag
  • Bjarni Kyrri Olavsson, Havnar Judofelag

 

Svømning

  • Ronja Ró Í Dímun, Svimjisamband Føroya/Havnar Svimjifelag
  • Amalie Staghøj Andersen, Esbjerg Svømmeklub
  • Rasmus Skovgaard Nickelsen, Svømmeklubben KVIK Kastrup
  • Bartal Erlingsson Eidesgaard, Svimjisamband Føroya/Havnar Svimjifelag
  • Elisabeth Erlandsdóttir, Svimjisamband Føroya/Havnar Svimjifelag
  • Kristina Í Skála, Svimjisamband Føroya/Havnar Svimjifelag
  • Rebekka Trygvadóttir, Svimjisamband Føroya/Ægir

 

Tennis

  • Johanne Christine Svendsen, Hørsholm Rungsted Tennisklub
  • Divine Dasah Nweke, Gentofte Tennisklub

 

Kilde: DIF.

For de fleste atleter er det første gang, at de deltager i en olympisk begivenhed, og det er derfor også første gang, at de skal gå indmarch til åbningsceremonien, hvor der forventes op mod 25.000 tilskuere.

Det ærefulde hverv som fanebærer for det danske hold er tilfaldet håndboldspilleren Thomas Sommer Arnoldsen, der til daglig spiller i Skanderborg Håndbold.

ild_Bogoe_flammer.jpg
Læs også
Olympiske flammer over Bogø
ild_Bogoe_flammer.jpg
Læs også
Olympiske flammer over Bogø

European Youth Olympic Festival, som det europæiske ungdoms-OL officielt kaldes, afvikles fra den 21. juli til 27. juli 2019. Deltagerantallet er på cirka 3.600 atleter fra 50 europæiske lande. Alle atleter er mellem 13 og 17 år. 


Nyhedsoverblik