Dronningen er gået i land i Kalundborg

Tirsdag og onsdag er Dronningen på besøg i Kalundborg i anledning af byens 850-års jubilæum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvert år tager dronning Margrethe på sommertogt ombord på Kongeskibet Dannebrog.

I dag, tirsdag, indleder hun sit sommertogt, og denne gang er det Kalundborgs tur til at få royalt besøg.

Masser mennesker er mødt op på havnen i Kalundborg for at tage pænt imod Hendes Majestæt.

Blandt dem er Flemming Christensen.

- Det er jo et flot syn, og det er jo sjovt at se. Jeg har selv været i Søværnet i mange år, så det er dejligt at se, og det er dejligt for byen, at der sker nogle nye ting, siger han.

Travlt program 

Også Ellen Petersen er taget ned på havnen i dagens anledning.

- Hun er jo en flot dame, og det betyder meget for byen, at hun kommer. Hvis vi har været i nærheden, når hun har været her, har vi også været her. Vi så hende blandt andet her i Kalundborg for cirka 10 år siden, fortæller hun.

Dronningen har et stramt program for de næste to dage. Umiddelbart efter besøget i havnen skal hun besøge Bispegården, hvor der vil blive opført et teaterstykke i anledning af byens 850-års jubilæum.

Du kan læse hele programmet for dronningebesøget her.


Nyhedsoverblik