EU-Kommissionens vurdering af mulig ulovlig statsstøtte til Femern-forbindelsen er i bedste fald "utilstrækkelig" og "unøjagtig".
Det slår EU-Domstolen torsdag fast. Det er blandt andet Scandlines, der har rejst sagen mod EU-kommissionen:
- Vi er tilfredse med EU-Domstolens afgørelse. Godkendelsen af statsstøttemodellen er nu annulleret og Femern-projektet dermed stoppet
Vi forventer imidlertid transparens og fair konkurrence
Dommen annullerer kommissionens godkendelse af finansieringen, som ifølge to færgeselskaber er ulovlig.
Scandlines var utilfreds med ubegrænset statsstøtte
Scandlines og Stena Line, der driver færgeforbindelser til Tyskland fra henholdsvis Danmark og Sverige, har klaget over en lang række forhold i forhold til den statsgaranti, der ligger bag Femern-projektet. EU-Domstolen har nu givet Scandlines medhold.
- Vi er ikke imod en Femern-forbindelse, der etableres med statsstøtte. Statsstøtte er måske nødvendig for at gennemføre så store projekter. Vi forventer imidlertid transparens og fair konkurrence. Derfor må støtten defineres præcist og realistisk, og den skal være baseret på konsistente antagelser og være sikret mod misbrug, siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines, i en pressemeddelelse.
Årsagen til, at Scandlines rejste sagen mod EU-Kommissionen er, at Kommissionen efter den danske stats ønske godkendte mindst 55 års statsstøtte, hvilket ifølge Scandlines i realiteten er ”et tilsagn om tidsubegrænset statsstøtte til det stærkt risikobetonede projekt”. Rederiet mener, at denne ubestemte periode står i skærende kontrast til den tilbagebetalingstid, nemlig 36 år, som Femern A/S og den danske stat opererer med nationalt.
Systemet har i årevis udvist magtarrogance i forsøget på at tromle en Femern-godkendelse igennem, både i Danmark og i Tyskland
- Systemet har i årevis udvist magtarrogance i forsøget på at tromle en Femern-godkendelse igennem, både i Danmark og i Tyskland med henvisning til, at det var ’politisk ønskeligt’. EU-Kommissionens forsøg på at anvende samme metoder har nu med EU-Domstolens afgørelse fået en klokkeklar besked om, at lov er lov, og at regler skal følges. Det er både jeg og mine mange medarbejdere glade for, siger Søren Poulsgaard Jensen fra Scandlines.
Magnus Heunicke: Vi vil holde fast i den danske garantistøtte
Scandlines er et privat, udenlandskejet rederi, som ikke får nogen statsstøtte til noget.
- Hvis man kigger på verdenshistorien, så er det klassiske mønster, at der sejler en færge først, og så kommer der en bro bagefter. Det vil være helt uacceptabelt, hvis vi havner i en situation, hvor samfundet Danmark ikke må bygge en bro, fordi der sejler en privat færge. Det forekommer som er skråplan, siger Magnus Heunicke, der er medlem af Transportudvalget (S).
Det vil være helt uacceptabelt, hvis vi havner i en situation, hvor samfundet Danmark ikke må bygge en bro, fordi der sejler en privat færge. Det forekommer som er skråplan
Scandlines er et rederi, der i øjeblikket har monopol på Rødby-Puttgarden, hvilket de ifølge Magnus Heunicke er interesseret i at beholde.
- De har haft et utal af retssager mod den kommende Femern-Forbindelsen. De er ejet af en kapitalfond i Storbritannien, og ikke så interesseret i, at vi bygger Femern-forbindelsen. Men Danmark og Tyskland har begge to demokratisk besluttet at bygge en forbindelse. Og den beslutning holder vi fast i. Og vi vil bruge den samme model, der har bygget Storebælt og Øresundsbroen, som kun har været en kæmpegevinst for Danmark, trafikalt og økonomisk, siger han.