Scandlines deltager i høring om Femern

Mandag starter høringen om den tyske del af Femern-forbindelsen i Kiel. Blandt deltagerne er rederiet Scandlines.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag den 9. november begynder høringerne om den faste Femern-forbindelse, og her vil administrerende direktør fra Scandlines, Søren Poulsgaard Jensen fremlægge rederiets indvendinger mod forbindelsen. Det skriver Transportmagasinet.

- Vi indsendte allerede i 2014 vores omfattende analyser og indsigelser mod de eksisterende planer, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Høringerne starter mandag den 9. november i Kiel, de forventes at strække sig over 12 dage.

- Hvis den faste Femern-forbindelse bliver en realitet, vil det have betydelige konsekvenser for rederiet. Derfor vil det være til stede alle høringsdage.

Færgen sejler videre

Færgen vil dog sejle videre mellem Danmark og Tyskland, selvom der kommer en fast forbindelse over Femern Bælt.

- Vi er ikke bange for at tage konkurrencen op med en betalingstunnel. Med vores effektive transportservice på Femern Bælt er vi allerede godt rustede til kampen, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Han mener dog stadig, at Femern A/S og de tyske myndigheder gør alt for at undgå fair konkurrence. Han henviser blandt andet til, at adgangsvejene til og fra færgen bliver væsentligt forringet. Desuden har han tidligere beklaget sig over, at de statslige trafikprognoser slet ikke regner med, at færgedriften fortsætter.

 


Nyhedsoverblik