Samfundet taber 150 millioner kroner ved at udskyde motorvej til Kalundborg

​Vejdirektoratet har beregnet det samfundsøkonomiske tab ved at udsætte etableringen af en motorvej til Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan blive en dyr fornøjelse for samfundet, hvis man udsætter etableringen af motorvejen til Kalundborg.

Det viser en ny berigning fra Vejdirektoratet, hvor det samfundsøkonomiske tab vurderes til at være omkring 150 millioner kroner, hvis igangsættelsen af projektet bliver udskudt fra 2020 til 2030.

Beregningen kom frem ved et møde i transportudvalget, og det glæder Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune, at der nu kommer konkrete tal på projektet.

quote Hvis vi gik i gang nu, kunne vi få en endnu større erhvervsudvikling, og det gavner hele landet

Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune

- Tallene bekræfter bare, at det er en rigtig god investering at lave motorvejen til Kalundborg færdig. Hver dag vi venter, jo mere taber vi i gevinst ved, at vi kunne have haft en motorvej. Hvis vi gik i gang nu, kunne vi få en endnu større erhvervsudvikling, og det gavner hele landet, siger Martin Damm til TV ØST.

Generelt set er Kalundborgs erhvervsområde en smule overset af resten af landet, mener borgmesteren. 

- Området er i rigtig god vækst, og vi har en masse varer, der skal frem og tilbage. Det betyder også, at vi har en masse medarbejdere, der skal til Kalundborg. Men når vi har så dårlig fremkommelighed, så får man et samfundsøkonomisk tab, siger Martin Damm.

Kan skaffe flere arbejdspladser og milliardinvesteringer

Derfor kæmper kommunen sammen med flere virksomheder og organisationer i området for at få etableret det sidste stykke af motorvejen til Kalundborg.

- Ved at få gjort motorvejen færdig, kan vi få en erhvervsudvikling, der kan skaffe flere arbejdspladser og milliardinvesteringer i området, siger Martin Damm. 

novo.jpg
Læs også
Novo Nordisk savner motorvej for at opretholde milliardinvestering
novo.jpg
Læs også
Novo Nordisk savner motorvej for at opretholde milliardinvestering

Selve etableringen af motorvejen er skrevet ind i regeringsgrundlaget, men det er endnu usikkert, hvornår arbejdet med sidste etape begynder.

Der er tale om cirka 30 kilometer motorvej, som mangler at blive etableret. En stor del af den er allerede firesporet motortrafikvej, mens de sidste godt 13 kilometer er en tosporet landevej, hvor det ifølge borgmester Martin Damm ikke er til at komme frem eller tilbage.

- Der skal anlægges et nyt stykke motorvej, siger han. 

Gense indslaget fra den 28. november 2016. Kalundborgegnens Erhvervsråd argumenterer for nødvendigheden af at udbygge Rute 23, og for at rutens landevejsstrækning får højeste prioritet hos politikerne.

 


Nyhedsoverblik