Sakskøbing samles efter optrappet bandekonflikt: - Vi vil ikke finde os i det

Fællesrådet i Sakskøbing indkalder til borgermøde efter det seneste bandeskyderi i byen på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne skal stå sammen mod banderne, som den seneste tid har skabt utryghed i Sakskøbing.

Det mener Henning Tønning, der er formand for Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn.

- Vi skal simpelthen have nultolerance over for banderne, siger han til Lolland-Falsters Folketidende torsdag.

Fællesrådet har derfor indkaldt til borgermøde tirsdag den 29. august på Saxenhus. 

img_0601.jpg
Læs også
Politiet slår hårdt ned på lokal bandekonflikt: Bruger betydelige ressourcer
img_0601.jpg
Læs også
Politiet slår hårdt ned på lokal bandekonflikt: Bruger betydelige ressourcer

Ifølge formanden skal der danne nogle netværksgrupper, hvor borgerne kan støtte hinanden i at gå til politiet. Ved et tidligere borgermøde gav flere af deltagerne ifølge avisen udtryk for deres frygt for banderne og deres aktivitet i byen.

Skud mod kiosk

Natten til tirsdag blev der skudt mod en kiosk på Vestergade i det centrale Sakskøbing, hvilket politiet vurderede til at hænge sammen med den verseredende bandekonflikt mellem Mongols og Satudarah.

- Det er noget, som vi absolut ikke ønsker i vores kommune, og vi vil gøre alt for, at det forsvinder igen, sagde René Christensen (DF), viceborgmester i Guldborgsund Kommune, onsdag til TV ØST. 

Kiosk skud Sakskøbing
Læs også
Stadig ingen anholdelser efter bandeskyderi i Sakskøbing
Kiosk skud Sakskøbing
Læs også
Stadig ingen anholdelser efter bandeskyderi i Sakskøbing

Det seneste bandeskyderi i Sakskøbing er ifølge Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, en konsekvens af, at der igennem den seneste tid har været flere konfrontationer mellem personer i bandemiljøet.

Banderne kæmper angiveligt om at styre områdets kriminelle marked.

- Men vi er vant til at leve i et fredeligt samfund, og vi vil ikke finde os i det, siger Henning Tønning til avisen.


Nyhedsoverblik