Sagen om mangelfulde brystundersøgelser i Region Sjælland vokser: - Det er en skandale

Ifølge Region Sjælland har 211 kræftpatienter på Ringsted Sygehus fået mangelfulde brystundersøgelser. Borgere kalder det en skandale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden det kom frem, at mammografiafdelingen på Ringsted Sygehus systematisk har gennemført mangelfulde brystundersøgelser, har Region Sjælland haft travlt med at undersøge sagen.

Antallet af kvinder med brystkræft, som har fået foretaget mangelfulde brystundersøgelser, er nu vokset til 211.

quote Det er simpelthen en skandale. Det er frygteligt for de kvinder, det går ud over

Lisbeth Andersen, Ringsted

De kvinder, som TV ØST mødte på gaden lørdag, er rystede over sagen.

- Det er forfærdeligt. Det er ganske forfærdeligt. Jeg troede i starten, at det var et par stykker, for det hørte man. Men det her er jo frygteligt, lyder det fra Lilli Jensen fra Ringsted.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lisbeth Andersen fra Ringsted.
Lisbeth Andersen fra Ringsted. Foto: TV2 ØST

- Det er simpelthen en skandale. Det er frygteligt for de kvinder, det går ud over, der er gået i falsk tryghed, fordi de er blevet undersøgt og har troet, at de var sunde og raske, og så har de ikke været det alligevel. Det er næsten endnu værre, end hvis man ikke havde været undersøgt, siger Lisbeth Andersen fra Ringsted.

Undersøgelser tager mange måneder

Region Sjælland er lige nu ved at gennemgå journaler fra 2013-2017 fra 9.400 kvinder for at finde ud af hvor mange, der har fået mangelfulde brystundersøgelser.

Indtil videre er der fundet 211 kvinder med brystkræft, som har fået den mangelfulde undersøgelse.

Ringsted Sygehus
Læs også
Region Sjælland undersøger mangelfuld screening i 211 kræftforløb - 12 er allerede døde
Ringsted Sygehus
Læs også
Region Sjælland undersøger mangelfuld screening i 211 kræftforløb - 12 er allerede døde

Det skal nu undersøges, om det kunne have været undgået, at kvinderne havde fået kræft, hvis de havde fået den behandling, de nationale retningslinjer kræver.

- De har oprindeligt været henvist til en ekstra undersøgelse, det der hedder klinisk mammografi, både røntgen, ultralyd og at man mærker efter. Og de fik kun røntgenundersøgelsen, og så har de efterfølgende udviklet brystkræft.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leif Panduro Jensen, koncerndirektør i Region Sjælland
Leif Panduro Jensen, koncerndirektør i Region Sjælland Foto: TV2 ØST

- Og det er her, vi skal se, om der er en sammenhæng, og er de blevet forsinket på grund af den mangelfulde undersøgelse, siger koncerndirektør i Region Sjælland Leif Panduro Jensen til TV ØST.

Ud af de 211 kvinder, der har fået den mangelfulde undersøgelse, er 12 kvinde døde. Ifølge Region Sjælland er det for tidligt at sige, om der antallet kommer til at vokse.

- Når vi har gennemgået de 211 journaler, og det tror jeg kommer til at tage en del måneder, så er vi blevet klogere igen. Og så ser vi, om der skal mere til. Jeg ved ikke, om vi er kommet til bunds i den her sag endnu, siger Leif Panduro Jensen.

Tillid kan genoprettes

De 211 sager om mangelfulde brystundersøgelser er langt højere end det, regionen har meldt ud tidligere.Artiklen fortsætter under billedet.

Lilli Jensen fra Ringsted.
Lilli Jensen fra Ringsted. Foto: TV2 ØST

I december kom det frem, at 10 kvinder med brystkræft havde fået mangelfulde brystundersøgelser. Trods det mener de kvinder, vi mødte på gaden lørdag, at tilliden stadig kan genvindes.

- Min tillid er stadig til Ringsted Sygehus og mammografiafdelingen. Jeg tror, at nu bliver der ryddet op, og nu har de virkelig set, at der skal gøres noget. Jeg vil stadig have tillid til Ringsted Sygehus, siger Lilli Jensen fra Ringsted.

Ringsted Sygehus
Læs også
Mangelfulde brystscreeninger kan have ramt flere end oplyst
Ringsted Sygehus
Læs også
Mangelfulde brystscreeninger kan have ramt flere end oplyst

- Hvis man retter ordentligt op på det nu, så er jeg sikker på, at tilliden nok skal blive genoprettet, siger Lisbeth Andersen fra Ringsted.


Nyhedsoverblik