I Ringsted, Kalundborg og Næstved kommuner har man succes med at hjælpe sårbare gravide.
Projekterne er forskellige, men fælles for dem er, at de har fokus på at opdage sårbarhed hos de kommende mødre allerede tidligt i graviditeten.
De her familier, som har fået støtte i projekterne, de viser sig at kunne klare sig udelukkende med støtte fra sundhedsplejersken
- Det, som de her projekter har vist, det er, at hvis man giver støtten før end barnet bliver født, så bliver forældrene klar til at blive forældre på en helt anden måde og kan klare sig med mindre støtte. Tidligere kunne sundhedsplejersken hjælpe når først barnet var født, men nu kan man altså sætte ind tidligt før barnet er født, forklarer Annette Poulsen, sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen, som har evalueret projekterne.
Kan klare sig med sundhedsplejersken
Lignende projekter findes i ti kommuner landet over, og de nytter.
For resultater har vist, at to ud af tre af de sårbare kvinder på landsplan kan gå fra at have behov for at få tværfaglig støtte til at kunne nøjes med sundhedsplejerskens støtte.
- Hvis man har en sårbarhed og ikke har været i de her forløb, kan man have brug for støtte fra socialforvaltningen, fra en socialrådgiver, fra en psykolog eller fra andre hjælpeforanstaltninger. Men de her familier, som har fået støtte i projekterne, de viser sig at kunne klare sig udelukkende med støtte fra sundhedsplejersken, fortæller Annette Poulsen.
Vi kan alle blive sårbare
Projekterne er særlige, fordi de henvender sig til en anden målgruppe, end der hidtil har været fokus på.
- Det hedder sårbare kvinder, fordi det kan vi alle blive. Det at blive forældre kan reaktivere nogle oplevelser, man har haft og nogle sårbarheder, man har, og det er det, vi gerne vil forebygge med de her projekter, forklarer Annette Poulsen.
Det er alt fra kvinder der er vokset op i familier med alkoholproblemer, til kvinder der har været udsat for omsorgssvigt og til velfungerende kvinder i job, som har angst eller depression
Og derfor er det en bred skare af kvinder, som projekterne favner. For hvor misbrugere i forvejen bliver hjulpet, er projekterne til for at spotte dem, der falder uden for den kategori.
- Det er en meget heterogen gruppe. Det er alt fra kvinder der er vokset op i familier med alkoholproblemer, til kvinder der har været udsat for omsorgssvigt og til velfungerende kvinder i job, som har angst eller depression, forklarer Annette Poulsen.
Fødselsforberedelse er noget andet
Det er op til kommunerne, hvad hjælpen skal indeholde, men oftest er det støttende samtaler med en jordemoder eller en sundhedsplejerske, og det kan også være med en psykolog, hvis der er behov for det.
Tilbuddene til de sårbare kvinder skiller sig ud fra den almindelige fødselsforberedelse, fordi man får mere individuel støtte. Projekterne handler mere om at hjælpe kvinderne til at blive gode mødre, end det handler om at forberede på fødslen.
Hvis vi kunne sikre alle børn en tryg tilknytning og forudsigelighed i de første to leveår, så ville vi være nået langt
De foregår individuelt eller i mindre grupper, og det forum er der behov for, ifølge Annette Poulsen.
- Man sidder ikke til en fødselsforberedelse og fortæller, at man havde en far, der drak, eller at man har været udsat for omsorgssvigt som barn, eller at man måske ser godt ud og har pænt tøj på, men man er hamrende angst, forklarer Annette Poulsen.
Første to leveår er de vigtigste
Projekterne søger ikke at skabe perfekte forældre. Det handler om at give de sårbare forældre mulighed for at give børnene et godt fundament.
- Hvis man har haft en uforudsigelig barndom, hvor man ikke har vidst, om mor eller far er sur, eller om der er mad i køleskabet, så kan det være svært at give sit barn den forudsigelighed og tryghed, som er vigtig, for så har man ikke selv oplevet forudsigelighed, siger Annette Poulsen og tilføjer:
- Og det er dokumenteret, at barnets første to leveår er de vigtigste i forhold til at kunne skabe den tryghed, der gør, at barnet tør møde verden. Hvis vi kunne sikre alle børn en tryg tilknytning og forudsigelighed i de første to leveår, så ville vi være nået langt. For hvis man ved, nogen hjælper en, når man er ked af det eller er sulten, så har man det lagret i sin krop, og så er man ikke nødt til at gå ud og råbe om hjælp på mange andre måder senere hen, siger Annette Poulsen.
Alle tre kommuner i vores region har valgt at gøre projekterne til regulære tilbud. Og der er flere fordele i det. For udover at hjælpe sårbare familier og sikre børn nogle gode første leveår, er der også en økonomisk gevinst for kommunerne.
- Når man kan rykke i gennemsnit 66 procent af kvinderne fra at have behov for en tværfaglig indsats til at kunne klare sig udelukkende med sundhedsplejerskens støtte, så er der også økonomi i det, siger Annette Poulsen.