Særlig uddannelse skal skaffe flere unge læger til Region Sjælland

Et nyt forsøg med lægeuddannelsen i Region Sjælland skal skaffe flere unge læger til regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Unge læger kan fremover slippe for at skulle flytte rundt, mens de er under uddannelse.

For et nyt forsøg gør det muligt for unge læger at få en garanti for, at deres uddannelsesforløb bliver i samme region eller by, hvis de vælger Region Sjælland som uddannelsessted.

Det skriver Sundheds og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi vil i regeringen gerne gøre det mere attraktivt at slå sig ned som læge de steder, hvor der mangler læger. Derfor har jeg godkendt endnu et forløb, der giver unge læger mulighed for at blive længere tid samme sted, samme region, så de undgår at skulle flytte fra den ene til den anden ende af landet. Det kan nemlig være svært, hvis man både har børn, ægtefælle og realkreditlån, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i pressemeddelelsen.

080219AN_sygeplejersker2_miha.jpg
Læs også
Yngre Læger: Lok os til provinsen med målrettet rekruttering
080219AN_sygeplejersker2_miha.jpg
Læs også
Yngre Læger: Lok os til provinsen med målrettet rekruttering

FAKTA OM LÆGEUDDANNELSEN:

  • Lægeuddannelsen består af to dele: Bachelor- og kandidatuddannelse. Den lægelige videreuddannelse består af en klinisk basisuddannelse, en introduktionsstilling og et hoveduddannelsesforløb.
  • Sammenhængende uddannelsesforløb betyder, at flere dele af uddannelsen kædes sammen og tages inden for samme videreuddannelsesregion eller måske endda samme by. Der er tre videreuddannelsesregioner.
  • De unge læger er normalt ikke sikret sammenhæng i placeringen af uddannelsens dele. Men med et sammenhængende forløb garanteres, at flere dele af uddannelsens elementer finder sted inden for samme videreuddannelsesregion.
  • Forsøgene var en af de anbefalinger, som Lægedækningsudvalget gav i 2017 for at understøtte rekruttering af læger i alle dele af landet.

 

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Et femårigt projekt

Forsøget med uddannelsesforløbene har sundhedsministeren netop godkendt for Region Sjælland. Det skal skaffe flere unge læger til regionen.

- Vi håber selvfølgelig, at forsøget på sigt også vil give de unge læger lyst til at blive i regionen, når de er færdige med deres uddannelse. For vi har brug for, at der er tilstrækkelig mange læger alle steder i landet, så patienterne kan få behandling af høj kvalitet, uanset hvor de bor, siger sundhedsministeren.

Forsøget er et femårigt projekt, der løber fra 2019. Det betyder, at Region Sjælland kan oprette op til 58 uddannelsesforløb. Sundhedsministeren har godkendt lignende forsøg i Region Syddanmark og i Region Nordjylland.

080219an_sygeplejersker2_miha.jpg
Læs også
Yngre læger rynker på næsen over at flytte til yderkommuner
080219an_sygeplejersker2_miha.jpg
Læs også
Yngre læger rynker på næsen over at flytte til yderkommuner

Nyhedsoverblik