Få overblikket: Sådan vil Region Sjælland spare på sygehusvæsenet

Flere sygehuse og faggrupper forventes at blive hårdt ramt af spareplanerne, som indebærer fyringer og ændringer i regionens sygehusplan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er på grund af en økonomisk vanskelig situation, at Region Sjælland varsler massefyringer i sygehusvæsenet.

quote Jeg forstår godt, at alle er både vrede og frustrerede

Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland

Oversat til kroner og øre betyder det, at regionspolitikerne skal finde 184 millioner kroner på næste års budget. Omregnet til mennesker og jobs betyder det, at hundredevis af ansatte vil modtage en fyreseddel i næste måned.

Region Sjælland har over 18.000 ansatte i sygehusvæsenet, hvoraf stillinger svarende til 595 årsværk ser ud til at blive berørt af besparelserne.

Gå hårdt ud over sygeplejersker

Den varslede fyringsrunde vil ramme flere faggrupper i sundhedsvæsenet, og det har vakt stor bekymring hos medarbejdere, fagforbund og patientforeninger. 

Det er i høj grad sygeplejerskerne, der står for skud i den varslede fyringsrunde, og Helle Dirksen, Kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Sjælland udtrykte i går stor bekyrimg over for besparelserne.

Mette Bakkegaard
Læs også
Lægesekretærer frygter fyringer i Region Sjælland
Mette Bakkegaard
Læs også
Lægesekretærer frygter fyringer i Region Sjælland

Også lægesektretærerne er i skudlinjen, hvilket tillidsrepræsentant for lægesekretærerne på Ortopædkirurgisk Afdeling på Køge Sygehus, Kirstine Søllingvraa, finder problematisk. Hun mener ikke, at lægesektretærerne kan løbe stærkere, end de gør i forvejen.

Puslespil med sengepladser

I forbindelse med spareplanen skal regionspolitikerne også tage stilling til, om sygehusplanen fra 2010 skal fremrykkes. Administrationen foreslår, at man foretager en række overflytninger.

REGION SJÆLLANDS SYGEHUSPLAN

Region Sjællands sygehusplan beskriver antal, størrelse og placering af sygehusene i regionen. Regionsrådet vedtog planen i 2010 og den er planlagt endeligt gennemført i 2022.

I den mellemliggende periode sker der en gradvis udvikling og omstilling af sygehusvæsenet i Region Sjælland, som allerede er godt i gang.

Med sygehusplanen ønsker Regionsrådet at tilpasse regionens sygehusvæsen til udviklingen inden for lægevidenskaben, befolkningssammensætningen og generelle tendenser inden for landets samlede sygehusvæsen.

Kilde: Region Sjælland

En fremrykning af planen vil betyde, at Sjællands Universitetshospital i Roskilde skal overtage sengepladser til kræftpatienter fra Næstved samt overtage den sidste opgave, som Ringsted Sygehus varetager, nemlig brystkræftoperationer.

Flytningen af sengepladser fra Næstved Sygehus foreslås, fordi den onkologiske afdeling på sygehuset har svært ved at opretholde kvaliteten om aftenen om natten. Problemerne skyldes delvist tidligere rokader på sygehusene, men også at man har svært ved at rekruttere nyt personale.

Regionsrådsformand har forståelse for frustrationerne

Det er 184 millioner kroner, som Heino Knudsen og politikerne i Region Sjælland skal finde på næste års budget. Derudover skal politikerne indhente 150 millioner kroner for 2018 på grund af overbrug.

Ifølge Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland er økonomien skredet, fordi driften af sundhedsvæsenet er præget af et stigende antal patienter og komplicerede behandlinger.

Heino Knudsen forstår godt, at de varslede fyringer vækker bekymring
Heino Knudsen forstår godt, at de varslede fyringer vækker bekymring

- Helt grundlæggende handler det om, at vi behandler flere og flere patienter i vores sundhedsvæsen, at vi behandler borgerne for mere komplicerede sygdomme, og vi bruger dyrere medicin, udtalte han til TV ØST tirsdag.

Heino Knudsen gav også udtryk for, at man i Region Sjælland hellere end gerne ville være sparerunden foruden. Han har forståelse for de protester, der har været fra fag- og patientforeninger.

- Jeg forstår godt, at alle er både vrede og frustrerede over den her situation, som vi også er rigtig kede af at være både fra administrativt og politisk hold i hele Region Sjælland, sagde han og tilføjede:

- Det er et rigtigt hårdt slag lige nu, men det er desværre også så stor en sparerunde, at vi ikke kan friholde nogle faggrupper, og derfor er det vores sygehuslederes opgave at se på, hvordan vi kan komme gennem den her situation på den bedst mulige måde.

Tirsdag den 6. november gennemfører Region Sjælland prikkerunden.


Nyhedsoverblik