Sådan genkender du tegnene på alvorlig psoriasis

Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte at lide af psoriasis. Derfor vil forening nu gøre opmærksom på sygdommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Psoriasis er langt mere end røde plamager på huden. Og det kan være en alvorlig sygdom.

Sådan lyder budskabet i en ny kampagne fra Psoriasisforeningen, der vil hjælpe flere danskere til at kende sygdommen.

quote Der følger en række sygdomme med, og de kan være ganske alvorlige

Lars Werner, direktør for Psoriasisforeningen

- Alt for mage tror, at psoriasis kun er en hudsygdom, men i dag ved vi, at det er meget mere end det, som vi ser på huden. Der følger en række sygdomme med, og de kan være ganske alvorlige, siger Lars Werner, der er direktør for Psoriasisforeningen.

Målet er at gøre danskerne opmærksomme på fem forskellige psoriasissymptomer, der bør få en til at søge læge, hvis det ikke allerede er tjekket.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stefan Rasmussen lider af svær psoriasis, der for ham er en livstruende sygdom.
Stefan Rasmussen lider af svær psoriasis, der for ham er en livstruende sygdom. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Nogle af de følgesygdomme, som vi ser til psoriasis, er hjerte-kar symptomer, og alvorlig gigt i leddene, hvor det kan skabe uoprettelige skader. Samtidig oplever vi, at mange har det skidt i livet, på grund af de pletter, som man som udgangspunkt kan få af psoriasis.

Sådan genkender du tegnene

Psoriasis kan ramme begge køn, og kan ramme igennem hele livet. Det ses dog typisk hos unge mellem 15 og 35 og mellem 45 og 60 år, oplyser Lars Werner.

- Det er vigtigt at huske, at psoriasis ikke smitter mere end fregner. Det er en ret synlig sygdom, men det er ikke noget, som man kan give smitte andre med, siger han.

Der er fem tegn på psoriasis, som direktøren for Psoriasisforeningen mener, man skal være opmærksom på:

  • Udslet i hårbund eller hårkanten, der skæller og kan gøre det smertefuldt at gå eller arbejde
  • Udslet på hænder og fødder, hvor der kan komme blister og huden bagefter skaller af
  • Prikkende elementer i neglene, der kan gøre ondt
  • Hævede led, der er smertefulde
  • Store røde, skællende plamager på dele af kroppen – det de fleste forbinder med psoriasis

- Det er en sygdom, der kommer i mange forskellige former. Det kan være utroligt invaliderende. Heldigvis, så vil en god læge sjældent være i tvivl om diagnosen, siger han.

Læs også
Stefan slås mod livsfarlig psoriasis - folk tror bare, det er en hudsygdom
Læs også
Stefan slås mod livsfarlig psoriasis - folk tror bare, det er en hudsygdom

Han oplyser, at kampagnen også skal være med til at fjerne den stigmatisering, der kan følge med sygdommen. Har man psoriasis kan man sagtens gå i svømmehal og lave alt det samme som man kan, når man ikke har psoriasis, siger han.


Nyhedsoverblik