Historisk besøg: Russisk sejlskib lægger til kaj i Nysted Havn

En kopi af det 316 år gamle russiske skib Shtandart lagde i dag til kaj i Nysted Havn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et russisk skib stjæler i disse dage al opmærksomheden på havnen i Nysted.

quote Det er en drøm, som vi aldrig troede vil gå i opfyldelse

Helle Levisen, formand for Nysted Hajkutter og Regatta.

- Vi er vant til, at der kommer nogle store skibe engang i mellem, men ikke så stort som det her. Det er jo helt enormt, siger Eva Petersen, der har fundet vej til Nysted Havn.

I disse dage afholdes der Hajkutter Festival & Regatta i byen, og det er med fornemt besøg fra fortiden. 

Tirsdag formiddag ankom kaptjan Vladimir Martus til Nysted Havn med sit 25 meter høje sejlskib Shtandart. En kopi af det historiske skib, som den russiske Czar Peter Den Store ankom til Nykøbing Falster med for over 300 år siden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Shtandart fungerer i dag som et sejltræningsskib for unge og har bl.a. deltaget i alle Tall Ships Races siden 2001.
Shtandart fungerer i dag som et sejltræningsskib for unge og har bl.a. deltaget i alle Tall Ships Races siden 2001. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

- Jeg er utrolig lettet og stolt over, at det kunne lade sig gøre. Det var et utroligt smukt syn, da den gled ind på havnen. Jeg tabte nærmest vejret. Det er en drøm, som vi aldrig troede vil gå i opfyldelse, siger Helle Levisen, der er formand for Nysted Hajkutter og Regatta.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Helle Levisen er stolt over, at Nysted Havn har fået besøg af skibet Shtandart
Helle Levisen er stolt over, at Nysted Havn har fået besøg af skibet Shtandart Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

Da Czaren gik på værtshus

Det oprindelige Shtandart blev bygget i 1703 og besøgte Nykøbing Falster i 1716 med Czar Peter den Store ombord. En af kaptajnerne på skibet var Henrik Wessel bror til Peter Wessel bedre kendt som Tordenskjold.

Da russerne skulle rekonstruere det gamle skib i 1990'erne, var der ingen tegninger af det originale skib, men ved hjælp fra en russisk marinehistoriker, gamle malerier og kig i russiske arkiver, lykkedes det at bygge en ny udgave.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Shtandart er en tremastet fregat med en længde på 25,50 m. og en højde på 33 m.
Shtandart er en tremastet fregat med en længde på 25,50 m. og en højde på 33 m. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

Udover at være et smukt syn, fortæller skibet også historien om dengang den russiske Czar Peter den Store kom til Nykøbing i 1716. Dengang var det meningen, at han skulle besøge Nykøbing Slot.

Czaren havde dog andre planer og endte med at tage på værtshus for at spise frokost, og den dag i dag eksisterer Czarens Hus stadig som restaurant i Nykøbing.

Nysted Hajkutter Festival og Regatta startede i lørdags og slutter onsdag.


Nyhedsoverblik