Russisk atomubåd nærmer sig Storebælt

Verdens største atomubåd er natten til fredag på vej forbi Læsø. Der er mulighed for at spotte den fra land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den russiske atomubåd, som lørdag ventes at passere gennem Storebælt, er sammen med tre andre russiske flådefartøjer sent torsdag aften kommet ind i dansk farvand.

Klokken 3.30 natten til fredag befinder atomubåden sig cirka 15 sømil nord for Læsø, oplyser MAS-vagten hos Forsvarets Operationscenter. Ubåden er ledsaget af en slagkrydser samt to følgeskibe, der kan fungere som slæbebåde.

Skibenes præcise hastighed er det ikke muligt at få oplyst. Men ifølge MAS-vagten er der tale om en "moderat hastighed". 

destroyer
Læs også
Kinesiske krigsskibe på vej gennem dansk farvand
destroyer
Læs også
Kinesiske krigsskibe på vej gennem dansk farvand

Den 172 meter lange "Dmitrij Donskoj" er verdens største atomdrevne ubåd. Det er første gang, at den sejler ind i Østersøen, og der bliver rig mulighed for at observere den fra land eller til vands.

- Den sejler uddykket, så der skulle være mulighed for at se den, siger MAS-vagten.

Pjotr Velikij bevæger sig fremad ved atomkraft

Den eskorterende slagkrydser, "Pjotr Velikij", bevæger sig ligeledes fremad ved atomkraft. Krydseren er flagskibet for den russiske flåde.

De fire fartøjer forlod torsdag aften norsk farvand efter at være sejlet ned langs Norges vestkyst.

Fartøjerne er på vej til Sankt Petersborg, hvor de 29. og 30. juli skal deltage i 100-års-jubilæet for grundlæggelsen af den russiske flåde. Det skriver netmediet The Independent Barents Observer.

Fartøjerne forlod ifølge mediet basen Severomorsk på Kolahalvøen i det nordligste Rusland i mandags.

Skibene i dansk farvand bliver nøje fulgt

Mens skibene er i dansk farvand, bliver de nøje fulgt af Beredskabsstyrelsen, og under gennemsejlingen af Storebælt vil danske flådeskibe ledsage de russiske. 

Peter Willemoes
Læs også
I kamp mod IS: Kom med ombord på Peter Willemoes
Peter Willemoes
Læs også
I kamp mod IS: Kom med ombord på Peter Willemoes

Det oplyste oberst Søren Wilhelm Andersen, chef for nationale operationer i Værnsfælles Forsvarskommando, torsdag.

"Dmitrij Donskoj" blev bygget under den kolde krig. Ubåden har kapacitet til atomvåben, men ifølge Independent Barents Observer medbringer den ikke kernevåben.


Nyhedsoverblik