Royal Unibrew med rekordregnskab trods våd sommer

Den danske bryggerikoncern fra Faxe tjente 831 millioner kroner i 2017, viser selskabets årsregnskab tirsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om sommervejret i Nordeuropa, der er Royal Unibrews hovedmarked, ikke indbød til at nyde kolde øl og sodavand, blev 2017 det bedste år nogensinde for den danske bryggerikoncern.

Det siger selskabets administrerende direktør, Hans Savonije, i en kommentar til årsregnskabet, der er fremlagt tirsdag aften.

quote Den positive udvikling skyldes ikke mindst en styrkelse af vores markedsposition på de fleste af de markeder, hvor vi opererer

Hans Savonije, administrerende direktør i Royal Unibrew

- Vi opnåede i det forløbne år det bedste resultat nogensinde, og omsætningen steg i alle dele af vores forretning, når der ses bort fra effekten af ændrede kundeaftaler og en negativ valutakurseffekt i vores maltforretning, siger han.

Steg til 831 millioner kroner

Bryggeriet, som blandt andet ejer de danske bryggerier Albani, Faxe og Ceres, solgte i 2017 øl og læskedrikke for 6,4 milliarder kroner, hvilket er marginalt bedre end året før.

Bundlinjen - altså indtjeningen efter skat - steg til 831 millioner kroner fra 784 millioner året før.

Hans Savonije peger på, det gode resultater blandt andet skyldes, at Royal Unibrew har fastholdt sine markedsandele. 

081120_royal_unibrew.jpg
Læs også
Bryggerikoncern fyrer direktør efter fem måneder
081120_royal_unibrew.jpg
Læs også
Bryggerikoncern fyrer direktør efter fem måneder

- 2017 viste fortsat fremgang i Royal Unibrew til trods for dårligt sommervejr i Nordeuropa.

- Den positive udvikling skyldes ikke mindst en styrkelse af vores markedsposition på de fleste af de markeder, hvor vi opererer, forklarer han.

Opkøb for 600 millioner kroner

I det forgangne år har Royal Unibrew blandt andet udvidet sin produktportefølje med det italienske selskab Terme Di Crodo, der blandt andet producerer citronsodavanden Freedea Lemonsoda.

Med opkøbet, der løb op i 600 millioner kroner, fordobler bryggerikoncernen sit salg på det italienske marked.

Årets gode resultater får Royal Unibrew til at sende 469 millioner kroner tilbage til aktionærerne. Det sker ved, at et udbytte på 8,90 kroner per aktie udbetales. 

 

 


Nyhedsoverblik