Røde Kors butik går til kamp mod ekstra gebyr hos genbrugspladser

Røde Kors i Vordingborg skal fremover til at betale for at benytte genbrugspladsen. Det vækker kritik, for de penge burde i stedet gå til velgørenhed, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Røde Kors butikken på Hovedakslen i Vordingborg fylder ugentlig mindst en varevogn med ting, som ikke kan sælges i butikken og kører dem på genbrugspladsen.

Hidtil har butikken kunne benytte genbrugspladsen gratis, men nu skal butikken til at betale gebyr for det på lige fod med almindelig virksomheder.

Det skriver Sydsjællands Tidende.

quote - Jeg synes ikke, det er rimeligt. Vi har 44 mennesker, der går her i vores butik og gør en indsats for at tjene nogle penge til humanitært arbejde. Det er ikke meningen pengene skal gå til AffaldPlus.

Per Frederiksen, daglig leder, Røde Kors Vordingborg

- Jeg synes ikke, det er rimeligt. Vi har 44 mennesker, der går her i vores butik og gør en indsats for at tjene nogle penge til humanitært arbejde. Det er ikke meningen pengene skal gå til AffaldPlus, siger daglig leder Per Frederiksen.

Ingen hjælp at hente

Fremover skal Røde Kors butikken betale omkring 40.000-50.000 kroner om året for at benytte genbrugspladsen. Penge som i stedet kunne have været brug til at give julehjælp til 27 familier.

Den lokale Røde Kors butik har været i dialog med AffaldPlus, der driver genbrugspladsen i Vordingborg i et forsøg på at slippe for gebyret.

Læs også
Ny stor Røde Kors butik i Vordingborg
Læs også
Ny stor Røde Kors butik i Vordingborg

Men ifølge AffaldPlus er der ikke noget at stille op, Røde Kors skal betale.

- Vi ville også rigtigt gerne give dem gratis adgang, men sådan som reglerne og lovgivningen er, så skal frivillige foreninger behandles ligesom virksomheder, siger kommune- og kommunikationschef i AffaldPlus, Niels Damgaard.

Forskellige tolkninger af lovgivning

Det er dog meget forskelligt, hvordan lovgivningen bliver tolket rundt om i kommunerne. Det viser en rundringning til Røde Kors butikker i de 12 kommuner her i regionen, som vi på TV ØST har foretaget.

Udover Vordingborg skal butikkerne i Holbæk, Slagelse og Faxe også betale gebyr for at benytte genbrugspladserne.

Til gengæld kan butikkerne i Guldborgsund, Lolland, Odsherred, Ringsted og Sorø bruge genbrugspladserne kvit og frit.

Mens butikkerne i Næstved, Kalundborg og Stevns er usikre på, hvorvidt de skal betale eller ej.

Brug for klare regler

Ifølge sammenslutningen for indsamlingsvirksomheder ISOBRO er det problematisk at lovgivningen bliver tolket så forskelligt.

Mafiametoder.jpg
Læs også
Selvudnævnt vagthund i krig med AffaldPlus
Mafiametoder.jpg
Læs også
Selvudnævnt vagthund i krig med AffaldPlus

De mener, alle velgørende foreninger burde får lov til at benytte genbrugspladserne uden betaling.

- Vi mener, der er tale om dobbelt beskatning. Det er jo sådan, at de ting der sælges i butikkerne er effekter fra borgerne, og borgerne har allerede betalt til kommunernes affaldshåndtering, derfor burde Røde Kors ikke også skulle betale, siger generalsekretær i ISOBRO Robert Hinnerskov.

ISOBRO vil nu tage kontakt til Energi-, forsynings- og klimaministeriet for at få mere klare regler på området.

Og i Vordingborg håber Per Frederiksen, at butikken snart kan slippe af med den ekstra afgift igen.

- Det er mit håb, at vi i det nye år finder en ordning, så vi kan slippe for at betale og i stedet for bruge pengene til velgørenhed, fastslår han.


Nyhedsoverblik