Robotter skal sikre vækst i landområder

For at styrke virksomhederne har Business Lolland-Falster iværksat et robotforløb, der klæder virksomhederne på til at investere i robotteknologi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Virksomheden Metalcolour A/S i Nykøbing Falster har netop anskaffet sig en ny robot. 

På fabrikken bliver store ruller med aluminium lakeret og eksporteret hovedsageligt til brug i bilindustrien. 

Den nye robot skal stå for at svejse rullerne sammen på en mere effektiv måde:

- Vi har et produkt på vores linje, hvor vi har et relativt stort spild på grund af linjens opsætning, og ved at bruge en svejserobot, kan vi minimere vores spild med omkring 70 procent, siger fabrikschef Jakob Søndergaard Nielsen. 

Metalcolours nye svejserobot vil minimere fabrikkens spild med omkring 70 procent, vurderer fabrikschef Jakob Søndergaard Nielsen.
Metalcolours nye svejserobot vil minimere fabrikkens spild med omkring 70 procent, vurderer fabrikschef Jakob Søndergaard Nielsen. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Robotforløb skal øge antallet af robotter

Hvis det står til Business Lolland-Falster skal langt flere virksomheder følge Metalcolours eksempel og anskaffe sig en robot. 

quote Det er vigtigt for os at hjælpe virksomhederne med at få adgang til den nyeste teknologi, så de kan bevare og forbedre deres konkurrenceevne.

Mads Stærk, Business Lolland-Falster

Derfor har erhvervshuset iværksat et såkaldt robotforløb, hvor virksomhederne i samarbejde med uvildige eksperter fra Teknologisk Institut finder ud af, hvilke robotteknologiske løsninger, som kan være til gavn for de enkelte virksomheder.

- Det er vigtigt for os at hjælpe virksomhederne med at få adgang til den nyeste teknologi, så de kan bevare og forbedre deres konkurrenceevne - selvfølgelig ultimativt med henblik på at skabe og bevare job i området, siger Mads Stærk, der er forretningschef for industri og anlæg i Business Lolland-Falster.

Mads Stærk, der er forretningschef for industri og anlæg i Business Lolland-Falster, håber, at flere lokale virksomheder vil investerer i robotter.
Mads Stærk, der er forretningschef for industri og anlæg i Business Lolland-Falster, håber, at flere lokale virksomheder vil investerer i robotter. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Stor stigning i antallet af robotter

Antallet af robotter på de danske virksomheder er steget markant de seneste år. 

Mens der i 2010 blev installeret 270 nye industrirobotter, var tallet steget til 774 i 2017, hvilket er en stigning på 287 procent.

Læs også
Robotten Robotti passer roemark på Falster helt alene  
Læs også
Robotten Robotti passer roemark på Falster helt alene  

Robotforløbet skal sikre, at virksomhederne på Lolland og Falster følger udviklingen og anskaffer sig flere robotter.  

Erhvervshuset har allerede faciliteret ét forløb, hvor otte virkomheder deltog heriblandt Metalcolour. 

- Igennem det her forløb fik vi accelereret processen, vi fik den rådgivning og støtte, der skulle til for at få det implementeret og også få forhandlet det korrekt med de leverandører, der måtte være på markedet, siger Jakob Søndergaard Nielsen. 

Business Lolland-Falster håber, at flere lokale virksomheder vil investere i robotteknologi.
Business Lolland-Falster håber, at flere lokale virksomheder vil investere i robotteknologi. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Virksomheden har investeret over 1,6 millioner kroner i den nye robot, men de regner med, at pengene vil have tjent sig selv hjem igen inden to år.

Robotter vækker interesse

Efter det første robotforløb har flere virksomheder vist interesse for at deltage, og derfor starter Business Lolland-Falster nu endnu et forløb op.  

En af de virksomheder, der har meldt sig til det nye robotforløb, er Dansk Interiør Design i Sakskøbing, hvor de blandt andet laver håndvaske og bordplader i kompositmateriale:

- Alle kanter og samlinger bliver pudset i hånden, og det kunne være rart, hvis der kunne komme noget automatik ind over, hvor vi kan slippe for at slibe med fingrene i alle hjørner og rundinger, siger ejeren for Dansk Interiør Design Lars Olsen. 

Ejeren af Dansk Interiør Design Lars Olsen regner med at flere robotter vil føre til flere ansatte på virksomheden.
Ejeren af Dansk Interiør Design Lars Olsen regner med at flere robotter vil føre til flere ansatte på virksomheden. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Medarbejdere frygter ikke for deres job

Undersøgelser viser, at med robotterne stiger frygten blandt de faglærte og ufaglærte for, at de med tiden vil blive overflødige, men den bekymring deler de ikke på sydhavsøerne:

- Selvom der er en robot, skal der stadig være de samme mennesker til at holde øje, og der skal også stadig være de samme mennesker til kvalitetssikring, tværtimod regner jeg med, at vi vil få flere ansatte, når vi bliver mere konkurrencedygtige på priser, siger Lars Olsen.

Robot
Læs også
Robotter vil snuppe flest job i landkommuner
Robot
Læs også
Robotter vil snuppe flest job i landkommuner

- Folk har stadig lige så meget arbejde, så vi frygter ikke for fremtiden heller ikke, når det kommer til robotter, siger Claus Heyn, der er tillidsmand i Metalcolour A/S.

Tilladsmand på Metalcolour A/S frygter ikke, at robotterne vil erstatte medarbejderne.
Tilladsmand på Metalcolour A/S frygter ikke, at robotterne vil erstatte medarbejderne. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Robotforløbet er finansieret af Erhvervsstyrelsen.


Nyhedsoverblik