Der findes sygefravær, men så findes der også den slags fravær, som ikke har en gyldig grund.
Nogle kalder det pjæk. I statistikken over folkeskolernes fraværsprocent hedder det 'ulovligt fravær'.
Ofte handler fravær ikke om, at man ikke gider at gå i skole. Det handler om noget, der er svært.
For at komme det ulovlige fravær til livs, har eksempelvis Vordingborg Kommune sat gang i et SMS-system, hvor forældre til elever i udskolingen får besked, så snart deres barn ikke møder op til undervisning.
Det system har man også på Campusskolen i Ringsted, der huser 700 udskolingselever. Men for at komme fravær til livs, mener skoleleder for Campusskolen, Klaus da Cunha, at man først og fremmest skal undersøge årsagen til fraværet.
- Ofte handler fravær ikke om, at man ikke gider at gå i skole. Det handler om noget, der er svært. Det kan være svært at være teenager, der kan være tale om mobning, eller der kan være familieproblemer, men det er meget vigtigt at se på, hvad det er der gør, at man ikke kommer i skole og tage en dialog ud fra det, siger Klaus da Cunha til TV ØST.
Føler sig udenfor
På Campusskolen formulerede man i 2016 en særlig procedure for, hvad lærerne skal gøre, når en elev har fravær. Den skal sikre, at alle lærere ved, hvad de præcist skal gøre, når en elev har fravær. Det indebærer blandt andet, at man forsøger at kredse sig ind på, hvad der er årsagen til fraværet og løbende har dialog med eleven og elevens forældre.
I tilfælde af meget og gentagen fravær kan også en psykolog og en socialrådgiver blive inddraget for at hjælpe.
For årsagerne til fraværet kan være meget forskellige, forklarer Klaus da Cunha. Men særligt én ting stikker ud.
- De (årsagerne red.) er så forskellige, som der er børn. Men det at føle, at man ikke er en del af et fællesskab, er en voksende problematik, som vi ser. Det kan være, fordi man ikke føler, man har det rigtige tøj, eller fordi man svinger bedst med drengene, men det ser pigerne måske helst ikke, og så føler man sig udenfor. Det kan give sig til udtryk i form af angst for ikke at slå til, som så betyder, at man ikke har lyst til at dukke op i de her fællesskaber og dermed heller ikke i skole, siger Klaus da Kunha.
Om det er proceduren, som man formulerede, der er årsag til at fraværsprocenten blandt udskolingseleverne i Ringsted Kommune er på 1,1 procent, er uvist. Til sammenligning ligger fraværsprocenten Vordingborg Kommune blandt udskolingseleverne på 4,4.
Forældrene skal også med i fællesskaber
Det er især i udskolingsklasserne, at man har udfordringer med det ulovlige fravær, og det er derfor også her, man i Ringsted Kommune gør en særlig indsats, forklarer Klaus da Cunha.
- Udskolingen er der, hvor forældrene begynder at give slip og tænker, at det kan de unge godt selv klare. Men de har stadig brug for en vejledning, ligesom at forældrene har brug for sparring. Det er også i udskolingen, at der i mange kommuner, som i Ringsted, sker et skift både for forældre og elever, fordi man bliver samlet på distriktsskolerne i udskolingens nye klasser, siger Klaus da Cunha.
Derfor er nøglen til at forebygge fraværet især fællesskab, mener Klaus da Cunha.
- Det er vigtigt, at både forældre og elever bliver en del af det her nye fællesskab i udskolingen. Det arbejder vi rigtig meget på, for det gør alverden til forskel. Det er sociale arrangementer, der skal til for, at forældrene snakker godt sammen, og det betyder meget, for hvis ikke det sociale er der omkring skolen, kan mange forældre godt begynde at stemple lidt ud af det fællesskab, og det tænker eleverne måske også, siger Klaus da Cunha.
Det er tanken, ifølge Klaus da Cunha, at Campusskolens procedure omkring fravær skal uddeles til andre skoler i Ringsted, som kan bruge den som inspiration.
Herunder kan du se fraværsprocenten for udskolingselever i kommuner i hele regionen.
Bemærk, at der kun er tale om ulovligt fravær for udskolingselever på almindelige folkeskoler. Specialskoler er ikke med i statistikken. Kilde: Uddannelsesstatistik.dk.