Retssagen fortsætter - tidligere bestyrelsesformand for krakket bank ville gøre det samme i dag 

00:22

Andelskassen JAK havde adresse på Løvegade i Slagelse. Video: TV2 ØST

Den tidligere bestyrelsesformand og den tidligere direktør for Andelskassen JAK i Slagelse kan risikere at skulle betale et millionbeløb i erstatning.

Der bliver bladret i flere tusinde siders bilagsmateriale, brugt ord som kreditværdighed og tilbagebetalingsevne og talt om millionbeløb i Retten i Glostrup i disse dage. 

Her sidder den tidligere direktør og den tidligere bestyrelsesformand i Andelskassen JAK i Slagelse over for Finansiel Stabilitet – populært kendt som statens skraldespandsselskab for nødlidende banker, som overtog andelskassen i oktober 2015.

Finansiel Stabilitet kræver en erstatning på 1,8 millioner fra den tidligere ledelse.

Helt konkret drejer det sig om to udlån, hvor de to sagsøgte ifølge Finansiel Stabilitet har handlet uforsvarligt og forsømmeligt.

Den holdning deler den tidligere bestyrelsesformand ikke, som i dag afgav sin forklaring i retten. Han bakker om op de lån, som andelskassen gav og ville have gjort det samme i dag, forklarede han ved dagens retsmøde. 

Er du uenig i de bevillinger, der blev givet i de to sager, det handler om? 

Det er en vurdering i det enkelte tilfælde

Tidligere bestyrelsesformand

- Nejsvarede den tidligere bestyrelsesformand til spørgsmålet fra Finansiel Stabilitets advokater. 

Overholdt ikke sine egne retningslinjer 

Oprindeligt lød erstatningskravet i sagen på 14 millioner kroner, men man har valgt kun at gå videre med to specifikke udlån, og erstatningskravet er derfor faldet til de 1,8 millioner kroner.

Det er udtryk for det beløb, som Andelskassen JAK, ifølge anklagerne, har tabt på to udlån i 2014 på henholdsvis 2,3 millioner og 3,6 millioner kroner. Det er lån, der aldrig burde være givet, hvis man spørger Finansiel Stabilitet. 

Ligesom mange andre banker og andelskasser havde Andelskassen JAK en såkaldt kreditpolitik. Det er interne retningslinjerne for, hvordan andelskassen skal vurdere kunder, der ønsker at optage et lån. 

Statens selskab hæfter sig ved, at andelskassen i sin tid ikke har overholdt sine egne retningslinjer på flere punkter. 

I kreditpolitikken hed det sig, at andelskassen påtager sig kun kreditrisici, når der foreligger udarbejdet en tilfredsstillende risikoanalyse og kreditvurdering, og den vigtigste beslutning i forbindelse med ydelse af lån eller en kredit er vurdering af debitors tilbagebetalingsevne og -vilje.

De retningslinjer er ifølge Finansiel Stabilitet ikke fulgt i de to konkrete sager. 

En vestsjællandsk friskole og en jysk maskinhandler 

Den ene sag handler om et lån på 3,6 millioner kroner til køb af en ejendom, som tidligere husede Sorø Friskole. Ejendommen havde andelskassen i forvejen i pant, da friskolen var gået konkurs.

Her påstår Finansiel Stabilitet, at den risikoanalyse og kreditvurdering, som ellers fremgik af bankens kreditpolitik, slet ikke er lavet i forbindelse med lånet. 

Ved dagens retsmøde forklarede den tidligere bestyrelsesformand, at der ingen reel risiko var ved lånet, da man blot ville overtage bygningerne som pant igen, hvis den erhvervsdrivende skulle gå konkurs. 

- Pengene blev aldrig udbetalt. Han overtog bygningen og sørgede for at holde den ved lige. Det var bedre, end at vi skulle stå med omkostningerne for vedligehold, forklarede den tidligere bestyrelsesformand. 

Adspurgt om den samme sag, sagde den tidligere direktør ved retsmødet mandag, at andelskassen ifølge ham havde tilstrækkelige med oplysninger om den erhvervsdrivende, der ønskede at optage lånet. Ligesom den tidligere direktør også forklarede, at der var en vis fleksibilitet i forhold til bankens egne retningslinjer.  

Til det spurgte Finansiel Stabilitets advokater: 

Kan man være fleksibel med, at der for eksempel skal være ”en positiv vilje og evne til tilbagebetaling hos den enkelte kunde”?

- Det er en vurdering i det enkelte tilfælde. Det, der primært vurderes, er evnen og viljen til at tilbagebetale, forklarede den tidligere direktør.

Men netop evnen og viljen til at tilbagebetale et lån så ledelsen ifølge Finansiel Stabilitet blindt på, da man gav det andet udlån, som retssagen også drejer sig om. 

Jeg husker ikke, at det var på et bestyrelsesmøde, men det engagement var blevet bevilget alligevel, tror jeg

Tidligere bestyrelsesformand​​​​​

Her ønskede en jysk maskinhandler et lån på 2,3 millioner kroner.

Selvom andelskassen ikke havde noget forhåndskendskab til manden, og maskinhandleren havde en konkursbegæring hængende over hovedet fra sin daværende bank, valgte Andelskassen JAK alligevel at give lånet – og fulgte altså ikke sin egen politik, lyder påstanden. 

Bestyrelsen blev ikke orienteret 

I retten forklarede den tidligere bestyrelsesformand i dag, at en stor del af bestyrelsesmøderne gik med at vurdere og eventuelt godkende udlån. Lånene blev præsenteret for bestyrelsen, hvis de oversteg et vist beløb.

Men netop i sagen om den jyske maskinhandler blev anmodningen aldrig præsenteret for bestyrelsen, som den ellers burde. Det kom også frem ved dagens retsmøde, hvor Finansiel Stabilitet i deres forarbejde har gransket samtlige referater fra bestyrelsesmøderne i Slagelse JAK. 

Hverken den tidligere bestyrelsesformand eller den tidligere direktør kunne i dag ikke svare på, hvorfor lånet ikke var blevet behandlet af bestyrelsen. 

- Jeg husker ikke, at det var på et bestyrelsesmøde, men det engagement var blevet bevilget alligevel, tror jeg, forklarede den tidligere bestyrelsesformand i dag. 

På trods af en trussel om konkurs? 

- Det er en samlet vurdering. Andre ting som et rigtig godt budget kan godt vægte mere. 

Sagen fortsætter i næste uge, hvor flere vidner skal afhøres. Der forventes at falde dom i sagen 17. september. 

Hverken den tidligere direktør eller tidligere bestyrelsesformand for Andelskassen JAK ønsker at udtale sig til TV2 ØST, før der er faldet dom i sagen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App