Ejeren af restauranten Just Curry på Lerchenfeldvej i Brokkebjerg ved Kalundborg har været udsat for trusler og pengeafpresning.
Fredag klokken 18.45 kom to unge, danske mænd ind i restaranten og truede ejeren, Asher Chauham. De forlangte, at han skulle udbetale 100.000 kroner, og at de 25.000 kroner skulle falde inden for 24 timer. Ellers ville de brænde restauranten ned.
- Vi får anmeldelsen om, at der er to ukendte gerningsmænd, som truer med at brænde restauranten ned, hvis ikke han ønsker at betale, siger Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Ejeren nægtede dog at betale.
Alle personer i restauranten forlod stedet
Vi har i forbindelse med episoden kørt nogle opfølgende tilsyn på restauranten hen over weekenden for at se, om der skete noget på stedet
Politiet er nu i færd med at undersøge, om restauratøren har en intern relation til de to gerningsmænd.
- Lige nu er vi i gang med at undersøge alle omstændighederne omkring det, både i forhold til at finde frem til de personer, der var på stedet, men også at genafhøre den forurettede i sagen, siger Charlotte Tornquist.
Hun understreger dog, at politiet tager situationen alvorligt.
- Umiddelbart er det en afpresning. Hvis ikke han betaler de her penge, vil de brænde restauranten ned. Meldingen lyder på, at de personer der var til stede, angiveligt forlod restauranten, siger Charlotte Tornquist.
Politi fører opsyn med resturant
Midt- og Vestsjælland Politi holder efter hændelsen nøje øje med restauranten.
Meldingen lyder på, at de personer der var til stede, angiveligt forlod restauranten
- Vi har i forbindelse med episoden kørt nogle opfølgende tilsyn på restauranten hen over weekenden for at se, om der skete noget på stedet, siger Charlotte Tornquist.
Politiet forsøger stadig at finde frem til gerningsmændene. Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 1-1-4.
Signalement af de to mænd:
A: Mand, Dansk af udseende, 165 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: Halvskaldet, tatovering på halsen, Talte: Dansk, Iført: Guccitrøje.
A-1: Mand, 25-30 år, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: kørte i personbil på papegøjeplader