- Der var mange, der var meget nervøse her til morgen, fortæller rektor på Vordingborg Gymnasium & HF, Mette Abildgaard.
Hun taler om de 30 elever, der er til optagelsesprøve i Vordingborg for at se, om de er egnet til at komme i gymnasiet.
Prøven er en del af gymnasiereformen og er blandt andet beregnet til de elever, hvis karaktergennemsnit ikke er højt nok.
Jeg synes, det er så synd for de unge, fordi der går så lang tid inden de får svar
- Det giver en utryghed for dem, at de skal møde op på et sted, de ikke kender, og skal sidde her i fire timer til en skriftlig prøve, som de ikke har prøvet før. De kender heller ikke os. Det er en masse fremmede mennesker og en masse fremmede forhold, samtidig med de er nervøse og usikre, siger Mette Abildgaard.
Sent svar
Prøven varer fire timer. Og når den er lavet, går der to til tre uger, før eleverne får svar på, om de er optaget på ungdomsuddannelsen.
- Reelt er elever til optagelsesprøve først afklaret i starten af juli måned. Og det betyder jo, at det kan være svært for forældre og elever at håndtere at vente så lang tid på at få at vide, hvad deres barn skal efter sommerferien, siger rektor på Midtsjællands Gymnasium, Lene Eilertsen.
Den sammen vurdering har rektoren på Nykøbing Katedralskole, Kirsten Danving.
- Jeg synes, vi svigter vores elever. Jeg synes, det er så synd for de unge, fordi der går så lang tid, inden de får svar. Hele forløbet gør, at vi har en masse unge over hele landet, der er usikre på, om de har en plads eller ej. Jeg synes virkelig, man skal ind og revurdere, om man kan gøre det på en anden måde rent tidsmæssigt, siger hun.
Til prøve trods højt gennemsnit
Der er 30 elever til optagelsesprøve på Nykøbing Katedralskole.
Jeg er altid lidt bekymret, når man vil sortere folk fra i udgangspunktet
- Man kan se nogle af dem, der er til optagelsesprøve i dag, er nervøse. Jeg har forventninger om, at der kommer til at ske nogle gennemgribende revisioner af forløbet her. Der er nogle uhensigtsmæssigheder. Det er spild af ressourcer at have nogle til prøve, som har karakterer på for eksempel 10. Men det skal vi, når nogle har været ude, siger Kirsten Danving.
Optagelsesprøven er til elever, der ikke har et højt nok gennemsnit. Men den er også til de elever, der har gået på en skole, hvor man ikke får karakterer. Og den er til de elever, der har valgt at lave noget andet efter endt 9. klasse. Hvis de har været væk fra skolen et år, skal de også tage prøven, selv om karaktergennemsnittet er højt.
Hvem skal til optagelsesprøve?
Den 1. optagelsesprøve er for de ansøgere, der på forhånd ved, at de skal til optagelsesprøve. Det er:
- ansøgere fra prøvefrie skoler
- ansøgere, der ikke har 2. fremmedsprog fra folkeskolen
- ansøgere, der har søgt om optagelse for sent
- ansøgere, der er vuderet ikke-uddannelsesparate ved den afsluttende uddannelsesparathedsvurdering
- ansøgere, der har gjort institutionen opmærksom på, at de har været syge ved prøverne i 9. eller 10. klasse (eller af andre grunde er udeblevet fra en prøve)
- ansøgere, der søger en tre-årige gymnasial uddannelse efter 10. klasse, og ikke har aflagt alle obligatoriske prøver ved afslutningen af 9. klasse
- ansøgere til de tre-årige gymnasiale uddannelser, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse
Den 2.optagelsesprøve er for øvrige ansøgere. Det er:
- ansøgere, der ikke består folkeskolens afgangseksamen
- ansøgere, som får et karaktergennemsnit på mindre end 2,0 af de lovbundne prøver
- ansøgere, der har været syge ved en af prøverne til folkeskolens afgangseksamen eller prøverne i 10. klasse, og som ikke nåede den tidlige optagelsesprøve
- øvrige ansøgere, der skal aflægge prøven for at kunne optages på den ønskede uddannelse
Denne prøve kan også bruges som andet prøveforsøg og sygeprøve i forhold til den tidlige optagelsesprøve.
Den 3. optagelsesprøve henvender sig til:
- ansøgere, der var syge til eller udeblev fra 2. optagelsesprøve
- ansøgere, som ikke bestod 2. optagelsesprøve, og som vil benytte muligheden for at aflægge 2. prøveforsøg
Kilde: Uddannelsesguiden
Dion Rüsselbæk Hansen er lektor på Syddansk Universitet og arbejder med uddannelsesområdet. Optagelsesprøven vækker også bekymring hos ham.
- Jeg er altid lidt bekymret, når man vil sortere folk fra i udgangspunktet. Nogle kan være gode og stærke inden for visse fagområder, men ikke inden for andre fagområder. Hvis de så ikke klarer sig godt i de fagområder, de ikke er så stærke i, så kan det få den konsekvens, at de ikke kan komme ind, siger han og fortsætter:
- Mange unge, som måske ikke klarer sig så godt i folkeskolen, klarer sig rigtig godt, når de kommer på gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole. Det har vi mange eksempler på.
Det oplever Mette Abildgaard på Vordingborg Gymnasium & HF også.
- Vi kan være bekymrede for, at kravene bliver for skrappe, og at der er elever, der ville kunne tage en gymnasial uddannelse, men ikke kommer ind. Vi har god erfaring med at løfte elever, der kommer med et lavt gennemsnit, siger hun.
Se et vejledende eksempel på optagelsesprøven her.
Samtale om prøven
Efter prøven kommer de unge til en samtale på skolen, hvor de får prøvesvaret. Hvis de ikke bliver erklæret uddannelsesparate her, er der mulighed for at tage prøven igen den 6. august. Men så når de ikke at få det endelige svar inden den 12. august, hvor de andre elever starter på uddannelsen.
- Hvad nu, hvis jeg skal til optagelsesprøver, hvad nu hvis jeg ikke består, hvad nu hvis jeg ikke får fem i snit? Generelt har selve setuppet har været meget uigennemsigtigt for elever og forældre. Og det synes jeg er problematisk, siger Lene Eilertsen.
Jeg synes, vi svigter vores elever
En af grundene til, at optagelsesprøven er blevet indført, er et forsøg på at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne.
- Der er noget hype omkring, at de unge ikke må vælge fra. Men et frafald kan jo også være et fravalg, og dermed et tilvalg af noget andet. Jeg synes, vi glemmer at se på, hvor komplekst det er. Og så prøver vi med enkle midler at løse et problem, som nogle synes vi har, men set fra et andet perspektiv nødvendigvis slet ikke er et problem, siger Dion Rüsselbæk Hansen fra Syddansk Universitet.
Hvis en elev får fem til optagelsesprøven, får eleven en plads på gymnasiet. Men en elev, der har fået to eller tre kan også godt få en plads på gymnasiet, hvis eleven klarer samtalen godt.