Rekordmange sover ude i det fri - men der er stadig plads til flere

Flere og flere danskere vælger at sove i naturen på en af Naturstyrelsen lejrpladser rundt i landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

At vågne op i sovepose, med frisk luft i næsen og en udsigt til natursmukke omgivelser bliver mere og mere populært.

Antallet af bookinger til en overnatning i det fri har i år slået rekord, skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

quote Det er vigtigt for mig, at naturen er for alle. Den danske natur er helt fantastisk og kan give så mange oplevelser med familie og venner

Lea Wermelin, Miljøminister

På den sjællandske øgruppe var der i første halvår af sidste år 53.282 bookinger, og det tal er steget til 62.181 her det første halve år af 2019. I alt har der i år været 102.000 bookinger rundt i hele Danmark, hvilket er en stigning på mere 25 procent i forhold til sidste år.

Shelter
Læs også
Overnatning i shelters hitter - sådan kommer du i gang
Shelter
Læs også
Overnatning i shelters hitter - sådan kommer du i gang

- Det er vigtigt for mig, at naturen er for alle. Den danske natur er helt fantastisk og kan give så mange oplevelser med familie og venner. Derfor er det en virkelig god nyhed, at rekordmange har taget naturen endnu mere til sig og sover i det fri, og jeg håber, at vi i de næste år ser tallet stige endnu mere, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i pressemeddelelsen.

Der er plads til flere

Naturstyrelsen har 20 store lejrpladser i regionen og 175 i alt på statens skov- og naturområder fordelt over hele landet. Og selvom der er flere end nogensinde, som har booket en overnatning i naturen, mener miljøministeren, at der er plads til flere.

quote Jo mere vi kommer ud i den danske natur og får den ind under huden, jo bedre bliver vi til at passe på den

Lea Wermelin, Miljøminister

- Selv om antallet af overnattende gæster i naturen slår rekord, er der stadig god plads til, at flere kan tage en nat i naturen. Jo mere vi kommer ud i den danske natur og får den ind under huden, jo bedre bliver vi til at passe på den, siger Lea Wermelin.

Læs også
Svømning under åben himmel er et hit
Læs også
Svømning under åben himmel er et hit

De store lejrpladser kan bookes på Naturstyrelsens hjemmeside til grupper fra skoler, spejdere, klubber, familier og andre større grupper, der vil sikre sig en plads.

Derudover råder Naturstyrelsen også over en række mindre lejrpladser. De kan dog ikke bookes, så der gælder først-til-mølle-princippet. 

Se indslaget:  Dennis Jørgensen fra Vig i Odsherred Kommune har bygget sig et helt særligt shelter.

 

Nyhedsoverblik