Der er vist ingen tvivl om, at det har været en våd sommer. Lige som man havde håbet på, at de regnfulde dage skulle gå på hæld, fortsatte det her i efteråret.
Nedbøren giver store problemer for landmændene.
Ved Lammefjorden i Odsherred er kartoflerne i jorden ved at rådne, fordi maskinerne ikke kan få fat i dem på grund af de våde marker.
- På et eller andet tidspunkt, så kan den ikke klare mere vand. Så er det ligesom, at molekylerne i jorden klapper i, siger landmand Svend Anker Nielsen fra Storøhage Kartofler.
Svend Anker Nielsen har i alt 110 hektar marker med kartofler. Her midt i oktober skulle de alle gerne være gravet op, men på grund af nedbøren mangler han fortsat 40 hektar af sine marker endnu.
Økonomiske konsekvenser
Hos Storøhage Kartofler produceres der normalt omkring 40 ton kartofler per hektar. Det regner Svend Anker Nielsen ikke med i år. I stedet har han allerede forudset de økonomiske konsekvenser af regnvejret.
- Der vil være den økonomiske konsekvens, at vi skal være gode venner med banken, fordi der vil mangle penge. Jeg har nemlig betalt alle udgifter, siger han.
Lammefjorden er særlig slem
Flere planteavlskonsulenter beretter, at de våde marker særligt er et stort problem i hele Lammefjorden. Her står grundvandet højt, hvorfor vandet skal pumpes ud i Isefjorden.
Men det er ikke kun ved Lammefjorden, de har problemer med våde marker. Det er et problem, der har ramt hele regionen.
- Det har været en vanskelig sæson. For roer, gulerødder og kartofler er det stadig en vanskelig sæson. Vi tog på planteavlskontoret og lavede en opgørelse, og vi har faktisk kun fået sået 50 procent af de korn, vi skulle så efter høst. Så vi er rigtigt langt bagefter, og det når vi ikke i år, siger Torben Hansen, der er formand for planteavlsproduktion hos Landbrug og Fødevarer.
Roehøst på standby
Det regnfulde vejr har også haft store konsekvenser for Børge Fredslund fra Eskilstrup Maskinstation på Falster. Han har nemlig ikke leveret de roer til sukkerfabrikken Nordic Sugar, som han havde håbet på.
- Vi skulle mindst have taget dobbelt så mange op for at være med, siger han.
Kvaliteten svækkes
Regnvejret er årsag til, at kvaliteten af Børge Fredslunds sukkerroer svækkes. For jo mere jord, der er på roerne, jo lavere en pris får han for sine roer, ligesom Nordic Sugar får flere omkostninger med at gøre dem rene.
- Ved at der er så vådt ude i marken, så er det et problem at få roerne op. Så fabrikken må sætte farten ned og supplere med smeltesukker for at holde fabrikken i gang. Men det er dyrt, når ikke fabrikken kan køre på fuld kraft, siger Julie Torp-Thomsen, der er planteavlskonsulent hos Nordic Sugar.
Vejret er også årsag til, at sukkerroerne i år har en lav sukkerprocent.
- Når der er meget vand i marken, så vokser roerne. Og når der ikke er meget sol, kommer der ikke meget sukker i roerne. Dermed skal der flere roer igennem for at få den samme mængde sukker ud, lyder det fra Julie Torp-Thomsen.
I sidste uge lå sukkerprocenten i gennemsnit på 16,8 procent, viser en opgørelse fra Nordic Sugar. Sammenligner man den det tal med de seneste år i samme uge, har sukkerprocenten været helt oppe på 18,5 procent. Det svarer til 1.400 kilo mindre sukker per hektar, hvilket også er årsag til, at Børge Fredslund får færre penge for sine roer.
Forsinket roehøst
Sukkerroerne skulle gerne være oppe fra jorden i starten af december, men så let vil det ikke gå for Børge Fredslund i år, fordi hans arbejde er på standby.
- Vi kommer helt ind i januar måned, før de sidste roer er oppe, siger han.