Sidste år begyndte Nordic Sugar A/S at forsøge sig med dyrkning af økoroer. Forsøget gik godt, og man regnede med, at de 30 landmænd, der i år har dyrket økoroer for første gang, ville få en god høst.
Men sådan gik det dog ikke.
Det skriver LandbrugØst.
Ikke en uges tørvejr
Det våde vejr og problemer med lugningen har betydet, at de økologiske roeproducenter kun har fået et meget lille udbytte af deres marker.
Jørgen Gylling Jensen, der er økologikonsulent hos Agricenter Danmark i Nykøbing Falster, har oplevet den fejlslagne roehøst på tætteste hold.
- Desværre har det været et meget dårligt startår, fordi vi kun de sidste tre uger i marts og frem til 10. april havde godt vejr. Siden har vi faktisk ikke haft én eneste uge med tørvejr hver dag, siger han til LandbrugØst.
Han tror dog stadig på fremtiden for danske økoroer, fortæller han til avisen.
Da de første økologiske roer blev kørt i hus, så det ud til at blive en god høst. Se indslaget fra den 18. september her.