Regionsformand har tillid til Slagelse Sygehus trods påbud

Ifølge regionsformand, Jens Stenbæk, handler påbuddet til Slagelse Sygehus om rekrutteringsproblemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Styrelsen for Patientsikkerhed gav torsdag et forbud til Slagelse Sygehus. 

Fremover må de hverken modtage eller behandle visse akutte neurologiske patienter af hensyn til patientsikkerheden. 

Ifølge Jens Stenbæk, regionsformand i Region Sjælland, handler det om rekrutteringsproblemer.

- Det der er problemet for Slagelse Sygehus er at rekruttere tilstrækkeligt antal neurologer, der har den specialviden. Og det må vi konstatere, at det er et nationalt problem, siger han til TV 2.

Man har gjort meget

quote Der mangler et lille stykke nu, og det er så det, man kommer med påbud på nu

Jens Stenbæk, regionsformand, Region Sjælland

Annette Lykke Petri, tilsynschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, sagde torsdag, at de sidste år fik en indberetning fra læger fra neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus, som var meget utrygge ved at være ansat der. De var bekymrede for patienternes sikkerhed. 

Allerede der gav styrelsen udtryk for, at sygehuset skulle rette op, og der blev søsat en handlingsplan, som skulle gøre op med usikkerheden. Men da styrelsen var forbi i februar i år var der stadig problemer med varetagelsen af visse neurologiske patienter. 

- Det, som Styrelsen for Patientsikkerhed også siger, det er, at man har gjort meget. Det anerkender man. Man har handlet på situationen, og man har taget nogle initiativer og har gjort meget for at sikre den optimale patientsikkerhed. Der mangler et lille stykke nu, og det er så det, man kommer med påbud på nu, at der er flere - udover de 75 procent af patienterne, der allerede er flyttet, der er der nogle af de sidste 25, der skal flyttes akut, siger Jens Stenbæk. 

slagelse_sygehus.jpg
Læs også
Slagelse Sygehus får forbud mod at modtage akutte neurologiske patienter
slagelse_sygehus.jpg
Læs også
Slagelse Sygehus får forbud mod at modtage akutte neurologiske patienter

Det skaber usikkerhed

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der risiko for, at patienter enten kan miste muligheden for relevante behandlingstilbud, at behandlinger risikerer at blive overset og at patienter risikerer forringede behandlingsresultater og genindlæggelser - som kunne have været undgået. Og det er altså derfor påbuddet kommer.

- Det handler vi på nu, så der ikke kan stilles spørgsmål ved sikkerheden, og at vores patienter kan være trygge ved at komme på vores sygehus, lyder det fra regionsformanden.

- Det er rigtig ærgerligt, fordi det skaber usikkerhed og utryghed ved vores patienter. Og derfor er det meget vigtigt, at der bliver handlet på det, og det var også det, sygehusledelsen gjorde i går ved at sige med det samme, at vi følger det her påbud, så der ikke bliver stillet spørgsmål ved patientsikkerheden. 

Har du fortsat tillid til ledelsen på Slagelse Sygehus?

- Jeg har ikke grund til andet. De har handlet i situationen og taget rigtig mange initiativer. Det, der står tilbage og er den store udfordring, det er rekrutteringssituationen i at tiltrække tilstrækkeligt læger til vores sygehus. 


Nyhedsoverblik