Regioner vil sikre kræftundersøgelser efter skandalesag

Ringsted Sygehus er ét af de sygehuse, der har udført mangelfulde brystundersøgelser.

Sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser får nu regioner til at efterspørge klarere retningslinjer.

Sagerne om mangelfulde brystkræftundersøgelser i flere danske regioner får nu regionernes hovedorganisation, Danske Regioner, til at tage affære. 

I starten af næste uge vil regionstoppen mødes med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed og faglige grupper på brystkræftområdet for at sikre tydelige retningslinjer på området. 

Det oplyser Stephanie Lose, formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.

- Det er afgørende, at der ikke er nogen tvivl om, hvad der er den faglige retningslinje. Det har der været indtil nu. Det er også vigtigt at man gør klart, hvor der også er et lægefagligt skøn.

- For ud over at man støtter sig til retningslinjerne, når man behandler en patient, så er der også et lægefagligt skøn. Og det er heller ikke tydeligt nok, hvor det kommer i spil, siger hun.

OVERBLIK: 2000 kvinder har fået mangelfulde kræfttjek

Tre danske regioner har ikke givet flere kvinder de kræftundersøgelser, de har krav på.

 

Sagen startede i Region Sjælland og særligt på Ringsted Sygehus, men har siden spredt sig til Region Midtjylland og Region Syddanmark.

 

  • I december 2018 kom det frem, at Ringsted Sygehus ikke har fulgt de nationale retningslinjer, når det gælder kvinder med brystkræft.
  • Kvinderne blev alene undersøgt med mammografi, men ikke fysisk og ikke med ultralyd, som retningslinjerne foreskriver.
  • Ved genundersøgelse af 735 kvinder er der foreløbig fundet ni kvinder med brystkræft ud over den kvinde, som startede sagen.
  • Regionen har desuden undersøgt tusindvis af kvinders journaler fra perioden og fundet yderligere 294 kvinder, som efterfølgende har fået konstateret kræft og kan have fået en utilstrækkelig undersøgelse i første omgang. 
  • I alt er altså 304 kvinder med brystkræft berørt af sagen.
  • Sagen har kostet en sygehusdirektør jobbet, ligesom flere ledende medarbejdere og Region Sjælland nu er sigtet i sagen.
  • 23. maj 2019 skriver Jyllands-Posten, at der også har været mangelfulde kræfttjek i Region Syddanmark og Region Midtjylland.
  • Op mod 2000 kvinder har ifølge avisens oplysninger i årevis ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på. 
  • På Aarhus Universitetshospital er det gået ud over kræftopererede kvinder under 50 år og kvinder, som er arveligt disponeret for brystkræft. 
  • På Odense Universitetshospital er 299 kvinder under 50 år, som er arveligt disponeret for brystkræft, i over fire år alene undersøgt med røntgen, selv om de også skulle have været undersøgt fysisk og med ultralyd.
  • Også 1049 kvinder med smerter i brysterne er undersøgt i strid med retningslinjerne, fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Sygehuset oplyser, at man nu er i gang med at identificere og genindkalde de berørte kvinder. 
  • Danske Regioner siger nu, at man vil indkalde alle relevante aktører på området for at sikre, at de nationale retningslinjer bliver fulgt i hele landet. 

 

Kilder: Jyllands-Posten, Ritzau.

Se mere

Begrundet med ressourcemangel

Regionernes udmelding kommer, efter Jyllands-Posten har kunnet beskrive, at op mod 2000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark i årevis ikke har fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på.

Tidligere var sagen isoleret til Region Sjælland og Ringsted Sygehus.

Men heller ikke Aarhus Universitetshospital (AUH) og Odense Universitetshospital (OUH) har fulgt retningslinjerne, skriver Jyllands-Posten.

De mangelfulde undersøgelser er blandt andet blevet begrundet med ressourcemangel. 

Vigtigt med korrekt tolkning

Stephanie Lose understreger, at det er fuldstændig afgørende, at de nationale retningslinjer for diagnostik og behandling af brystkræft tolkes korrekt - i hele landet. 

 Der er ingen tvivl om, at tolkning af retningslinjer er en del af problemet. Men det har også været fremme i medierne, at man har afveget fra retningslinjerne på grund af ressourcer.

- Og det er klart, at det er ikke en acceptabel forklaring. Man skal som patient have den behandling, der er vurderet til at være den rigtige. Så det er ikke okay, siger Stephanie Lose.

Regionerne vil samtidig se på fortolkningsusikkerheder inden for andre kræftområder.

Allerede fredag drøftede sundhedsdirektørerne fra de fem regioner sagen.

De nationale retningslinjer tilskriver, at kræftopererede kvinder under 50 år og kvinder, der er arveligt disponeret for brystkræft, jævnligt skal undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge. 

I 2016 og 2017 – og måske endda siden 2011 – har dette ikke været tilfældet på universitetshospitalerne i Odense og Aarhus.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App