Regioner: Prisen for rent drikkevand er en milliard

4000 steder og op mod 15.000 landbrug i Danmark kan være punktforurenet med pesticider, viser analyse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver ikke billigt at komme den pesticidforurening, der truer drikkevandet flere steder i Danmark, til livs.

Prisen for at sikre rent drikkevand fremover lyder således på op til én milliard kroner. Det vurderer Dansk Regioner på baggrund af en analyse.

- Det er en kompliceret, langvarig og dyr opgave, vi står over for, siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og ressourcer, i en pressemeddelelse.

- Og især fordi vi står for mange andre grundvandsopgaver, som vi ikke kan nedprioritere.

Omfanget er større end forventet

Analysen fra Danske Regioner viser, at 4000 steder blandt andet gartnerier og op mod 35.000 landbrug i Danmark kan være punktforurenet med pesticider. 

Hasse Region Sjælland
Læs også
Lolland kæmper mod pesticider i drikkevandet med særlig teknologi
Hasse Region Sjælland
Læs også
Lolland kæmper mod pesticider i drikkevandet med særlig teknologi

Ved punktforurening, som en stor del af forureningen af grundvandet ifølge analysen skyldes, er koncentrationen af pesticider høj på et lille område.

Kun ved denne type forurening kan regionerne påtage sig opgaven med at udbedre skaden.

- Omfanget af pesticidpunktkilder har vist sig meget større end forventet. Det har vi hidtil ikke haft med i vores prioriteringer.

- Og det er klart, at vi får vanskeligt ved at løse opgaven hurtigt nok inden for vores økonomi i dag, vurderer Knudsen.

Opgaven tilfalder kommunerne

Pesticider i grundvandet kan også komme fra almindelig landbrugsmæssig anvendelse, hvor koncentrationen er lav over et større område. 

Boring
Læs også
Glemt sprøjtemiddel overskrider grænseværdi i fem kommuners drikkevand
Boring
Læs også
Glemt sprøjtemiddel overskrider grænseværdi i fem kommuners drikkevand

Det kaldes fladekildeforurening, og opgaven tilfalder i så fald kommunerne og staten.

Den seneste tid er der fundet flere rester af ukrudtsmidler i grundvandet, og alle partier i oppositionen ønsker derfor et sprøjteforbud nær boringer.

Pesticidaftalen, der blev vedtaget sidste år, bliver til efterår taget op til forhandlinger, slog miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fast på et samråd torsdag.


Nyhedsoverblik