Region og borgmestre lægger pres på regering - vil have flere penge til Østbanen

Østbanen trænger til en opgradering. Men de penge kan Region Sjælland ikke finde, så nu går de sammen med tre borgmestre for at lægge pres på staten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skinnerne, som den lokale Østbane kører på mellem Køge, Hårlev og Faxe Ladeplads, trænger til en kærlig hånd. De er så slidte, at togene må sænke farten på strækningen.

Det har Lokaltog og Movia besluttet at gøre fra den 15. december. Helt præcist fra 100 til 75 kilometer i timen.

Beslutningen vækker ærgrelse hos Region Sjælland og borgmestrene i Faxe, Stevns og Køge Kommuner. Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) har tidligere fortalt til avisen Sjællandske, at det vil koste et sted mellem 440 og 550 millioner kroner at lægge nye skinner.  

quote Desværre er sagen den, at det investeringstilskud, regionen modtager fra staten, ikke dækker udgifterne til at vedligeholde lokalbanerne. Derfor har vi ikke mulighed for at betale renoveringen

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand, Region Sjælland

Men selvom regionen netop er blevet færdige med næste års budget på 20,3 milliarder kroner, kunne de ikke finde de mange millioner til renoveringen. Det er frustrerende, mener Heino Knudsen.

- Østbanen er kerneinfrastruktur i Region Sjælland, og den sikrer god mobilitet, mindre trængsel og er en miljøgevinst i forhold til bilerne. Desværre er sagen den, at det investeringstilskud, regionen modtager fra staten, ikke dækker udgifterne til at vedligeholde lokalbanerne, udtaler han i pressemeddelelsen.

design_uden_navn_1.jpg
Læs også
Region Sjælland har ikke penge til at renovere slidte togskinner
design_uden_navn_1.jpg
Læs også
Region Sjælland har ikke penge til at renovere slidte togskinner

- Derfor har vi ikke mulighed for at betale renoveringen, uden at det går ud over andre dele af den kollektive trafik i Region Sjælland, tilføjer han.

SE INDSLAGET: Skinnerne på Østbanen er mere slidte end forventet. Derfor skal de togrejsende nu vænne sig til lavere fart og færre afgange på lokalbanen mellem Køge og henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads.

 

Derfor går Region Sjælland nu sammen med tre borgmestre i Stevns, Faxe og Køge kommuner. I den kommende tid vil de henvende sig til Folketinget. Håbet er, at man kan finde en løsning for finansiering af renoveringen.

- Vi intensiverer nu dialogen med regeringen i håbet om, at der findes penge til Østbanen i forbindelse med det kommende trafikforlig. Vi og Movia er klar til at sætte i gang, så snart den fornødne finansiering er på plads, siger Heino Knudsen.

Borgmester frygter, at flere vælger bilen

Skinnerne er meget slidte efter 40 års kørsel.

Derfor har man tilbage i 2011 forsøgt at skåne skinnerne ved at fjerne et antal sæder i togene. På den måde ville færre passagerer tage med toget, hvilket gjorde togvognene lettere.

Artikel fortsætter under billede.

Sådan ser det ud, hvor man har fjernet sæderne i togene på Østbanen.
Sådan ser det ud, hvor man har fjernet sæderne i togene på Østbanen. Foto: Arkivfoto

Når Movia i december sænker farten på sporene, vil det gå ud over borgerne, frygter borgmesteren på Stevns, Annette Mortensen (V).

- Mange fra Stevns pendler hver dag nordpå mod Køge og København, og mange benytter Østbanen. Jeg er bekymret for, at konsekvenserne af forringelserne af køreplanen kan være, at flere vælger bilen fremfor toget. Det presser i den grad vores i forvejen meget belastede vejnet. Det taler også imod den generelle klimadagsorden og nødvendigheden af at styrke den kollektive trafik, udtaler hun.

Håber renovering snart går i gang

Ifølge pressemeddelelsen vil en eventuel renovering af Østbanen strække sig over to et halvt år fra start til slut. Faxes borgmester, Ole Vive (V), håber på, at arbejdet snart kan gå i gang. 

- Hastighedsnedsættelsen viser med al tydelighed, at det er på høje tid at komme i gang med en sporrenovering af hele Østbanen. Vi skal alle være med til at fremme, at det sker, siger han.

Læs også
Hvert femte sæde fjernet i toget – ellers er det for tungt til de slidte skinner
Læs også
Hvert femte sæde fjernet i toget – ellers er det for tungt til de slidte skinner

I Køge Kommunes Teknik- og Ejendomsudvalg håber næstformanden Torben Haack (SF) også, at renoveringen snart kommer i gang. 

- Køge er en stærk uddannelsesby, blandt andet fordi mange unge hver dag kommer med Østbanen og tager i skole på Campus Køge. Det skulle de jo gerne blive ved med. Køge er også et trafikalt knudepunkt, og når der sker forringelser i den kollektive trafik, kommer der flere biler på vejene, udtaler han i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik