I dag præsenterede regeringen sit nye skoleudspil, hvor de blandt andet vil have kortere skoledage og mindre understøttende undervisning.
Mindre understøttende undervisning vil blandt andet betyde, at der bliver skåret ned på de timer, hvor eleverne får et afbræk i form af fysisk aktivitet. I stedet skal eleverne have mere undervisning i for eksempel matematik.
Men det falder ikke i god jord på Vemmelev Skole, at politikerne allerede nu vil lave om på den omfattende skolereform fra 2014.
- Jeg synes, det er meget problematisk. Vi har behov for tid for at få implementeret den her skolereform. Der er vedtaget tidligere, at man ville evaluere den i 2020. Så jeg synes, det er forkert at gribe ind nu, siger skoleleder Emil Krapper fra Vemmelev Skole.
Artiklen fortsætter under billederne...
Bevægelse er godt
Heller ikke forældrene til eleverne på skolen er tilfredse med udsigten til mindre bevægelse. Hvis regeringen får gennemført sit udspil, vil den understøttende undervisning blive beskåret med mellem 2,8 og 4,2 timer om ugen afhængigt af klassetrin.
- Jeg synes, det er rigtig sørgeligt, fordi jeg synes, det gavner børnene, at de kommer ud for at røre sig lidt mere i timerne og ikke sidder stille. Jeg kan i hvert fald mærke på min søn, at han har gavn af det, siger Malene Andersen, der er mor til en dreng i 2. klasse på Vemmelev Skole.
Det kan godt være hårdt at sidde ned fire timer i streg. Det er godt at få bevæget sig og at styrke fællesskabet på den måde
- Det er så småt ved at falde på plads med alt det nye her, så det kan godt blive lidt problematisk, at der igen skal laves noget om, siger Karina Jensen, der er mor til et barn i 3. klasse.
Hårdt at sidde ned
Heller ikke børnene på skolen glæder sig over, at de skal have mere matematik og bevæge sig mindre.
- Det er fedt at bevæge sig i timerne og lave noget andet end bare at sidde på stolen, siger Josephine Just, der går i 6.b.
Det er klassekammeraten Emil Villumsen enig i.
- Det kan godt være hårdt at sidde ned fire timer i streg. Det er godt at få bevæget sig og at styrke fællesskabet på den måde, siger han.
De vigtigste pointer i udspillet:
Regeringen vil forkorte skoledagen, så skoleugen i gennemsnit bliver 1,8 time kortere. Den vil dog fortsat være længere end inden reformen.
Mindre understøttende undervisning:
Regeringen lægger også op til, at den omdiskuterede understøttende undervisning skal beskæres. Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb. Men regeringen mener, at det fylder for meget.
Flere fagtimer:
Mens regeringen vil skære ned på den understøttende undervisning, vil den øge fagundervisningen i især naturvidenskab.
Kortere pauser:
Den samlede tid til frikvarterer bliver også kortere.
Selvstyrende folkeskoler:
Som led i udspillet fortalte regeringen allerede i sidste uge, at den vil introducere en helt ny type folkeskole. Den nye type er del af et forsøg med såkaldte selvstyrende skoler, hvor formålet er at frigøre skolerne fra flere af de krav, de i dag er underlagt.
Det drejer sig blandt andet om, at de ikke behøver følge kravene om understøttende undervisning.
Færre vikarer:
Folkeskolen bruger mange vikarer, og regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af dem samt reducere omfanget. Der skal fastsættes en målsætning om brug af færre vikarer – især dem uden relevant uddannelse eller kvalifikationer.
Ny læsekampagne:
Regeringen vil lancere en 3-årig læsekampagne, som skal reducere antallet af svage læsere.
Kilde: TV 2 / Regeringen