Kattegat-forbindelse skal undersøges nærmere - kan spare trafikanter for halvanden times kørsel

På finansloven er der afsat penge til at undersøge to forskellige forbindelser over Kattegat. Transportministeren holder på en ren vejforbindelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringen og Dansk Folkeparti tager næste skridt mod en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland.

På finansloven for 2019 er der ganske som ventet blevet afsat 60 millioner kroner til at lave forundersøgelser ag henholdsvis en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat.

Martin_Damm_.jpg
Læs også
Martin Damm om mulig Kattegat-forbindelse: Det bliver en game changer for hele Sjælland
Martin_Damm_.jpg
Læs også
Martin Damm om mulig Kattegat-forbindelse: Det bliver en game changer for hele Sjælland

Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

- En fast forbindelse over Kattegat vil være med til at binde Danmark tættere sammen. Trafikanter mellem Jylland og Sjælland vil kunne spare op til halvanden times kørsel, afhængig af hvor de skal til og fra. Og så vil fjernbusser over forbindelsen kunne sikre en hurtigere og nemmere forbindelse for den kollektive trafik mellem landsdelene, ligesom trængslen på de fynske og østjyske motorveje vil blive mindsket, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i pressemeddelelsen.

Fakta:

Der vil blive gennemført to forundersøgelser inden for det samlede beløb på 60 millioner kroner. Det skyldes, at de fysiske løsninger for en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse er væsentligt forskellige - ligesom en kombineret forbindelse ikke kan ses i direkte sammenhæng med en forbindelse, der er optimeret til vejtrafik alene.

 

Forundersøgelserne vil blandt andet indeholde en opdateret trafikanalyse, samfundsøkonomiske og miljømæssige analyser og undersøgelser af forskellige tekniske løsninger for den faste forbindelse samt forskellige linjeføringer. 

 

Forundersøgelserne sættes i gang primo 2019 og forventes at være færdig i løbet af 2021, hvorefter der vil kunne sættes gang i en VVM-undersøgelse, som danner det endelige beslutningsgrundlag for en anlægslov.

 

De øvrige partier (S, SF og RV) i forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik fra 2009 vil blive tilbudt at tilslutte sig aftalen.

 

 

Kilde: Transportministeriet

Forundersøgelse er nødvendig

Transportordførerne i regeringspartierne samt Dansk Folkeparti har tidligere sat gang i en screening af mulighederne for en forbindelse over Kattegat.

quote En fast forbindelse over Kattegat vil være med til at binde Danmark tættere sammen. Trafikanter mellem Jylland og Sjælland vil kunne spare op til halvanden times kørsel

Ole Birk Olesen (LA), transportminister

Den viste, at en vejforbindelse ”vil være et økonomisk rentabelt projekt, som potentielt kan realiseres uden økonomisk bidrag fra staten”, som ministeriet formulerer det. En kombineret løsning vil til gengæld kræve et bidrag fra staten på mellem 40 og 50 milliarder kroner og ”medføre et betydeligt samfundsøkonomisk tab”.

- For at få bred politisk opbakning fra oppositionen til et projekt med dette tidsperspektiv, er det nødvendigt både at undersøge en kombineret og en ren vejforbindelse. Det ændrer ikke på, at screeningen peger på en vejforbindelse som den eneste økonomiske rentable løsning, men jeg er glad for, at vi nu får sat gang i de nødvendige undersøgelser, så vi kan komme et skridt nærmere en fast forbindelse over Kattegat, siger Ole Birk Olesen.

bro.jpg
Læs også
Blåt flertal genopliver bro over Kattegat
bro.jpg
Læs også
Blåt flertal genopliver bro over Kattegat

Både opbakning og modstand

Drømmen om en Kattegatforbindelse blev vakt til live i marts på baggrund af en ny rapport og nye tal fra Transportministeriet. Her fremgik det, at hvis man dropper togskinnerne og alene opfører en bilbro over Kattegat, vil den 58 milliarder kroner dyre bro kunne tilbagebetales af bilisterne selv på 32 år.

Planerne har både mødt opbakning og modstand i lokalområdet ved Røsnæs, hvorfra broen kan komme til at udspringe fra. Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), er begejstret for projektet, som ifølge ham vil gavne miljø, mobilitet og arbejdsmarked. 

Borgere Røsnæs
Læs også
Kattegat-bro bekymrer borgere i Røsnæs: Borgmester beder dem slå koldt vand i blodet
Borgere Røsnæs
Læs også
Kattegat-bro bekymrer borgere i Røsnæs: Borgmester beder dem slå koldt vand i blodet

Men der har også været massiv kritik fra blandt andet en protestgruppe på Facebook, som har fået over 4.000 medlemmer. Kommer der en Kattegatbro, kommer der ifølge gruppen også en motorvej på langs af Røsnæs med op til 40.000 lastbiler og biler om dagen.


Nyhedsoverblik