Redningsaktion ved Møns Klint

To personer skulle mandag eftermiddag reddes ned fra skrænten ved Møns Klint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To personer har her til eftermiddag forsøgt at kravle op af Møns Klint ved radarstationen. Da de var 80 meter oppe ad klinten, havde de ikke kræfter til at kravle længere. Samtidig var skrænten for stejl til, at de kunne komme ned igen.

Derfor blev redningsberedskabet tilkaldt, og de to personer blev sejlet til Klintholm Havn.

De to personer er en 25-årig mand fra Hillerød og en 21-årig dansk kvinde bosiddende i Sverige.

Politiet tog til Klintholm Havn, hvor de to personer blev afhørt.

- De har fået sig noget af en forskrækkelse, så de gør det nok ikke igen, siger Henrik Karlsen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik