Redder dyr i farlige situationer – internationalt katastrofeteam øvede i Korsør

World Animal Protection øver redningsaktioner af dyr under katastrofer i Korsør. Samtidig søsætter de en kampagne målrettet dyreejere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når katastrofen indtræffer – en stor naturbrand, et jordskælv, en tsunami eller lignende – rykker et specialiseret beredskab ud for at redde dyr over hele verden.

aee38e90-58bf-436f-acfc-620fd4d9e69e.jpg
Læs også
Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge på jorden?
aee38e90-58bf-436f-acfc-620fd4d9e69e.jpg
Læs også
Hvad gør du, hvis du finder en fugleunge på jorden?

Men for at være sikker på, at teamet handler mest optimalt, er det vigtigt at øve sig – og derfor reddede det internationale hold i dag tøjhunde ud fra en brændende bygning i Korsør.

- Det er utroligt vigtigt, at det hele sidder på rygraden, når de er i de her krisesituationer, for det er jo nogle forfærdelige forhold, de arbejder under. Hvis de ikke øver sig, går det helt, helt galt, siger Gitte Buch Have, der er direktør i World Animal Protection.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST
Gitte Buch Have, direktør, World Animal Protection.
Gitte Buch Have, direktør, World Animal Protection. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Dyrlæge: Hjælper du folk, hjælper du også dyr

quote Det er utroligt vigtigt, at det hele sidder på rygraden, når de er i de her krisesituationer, for det er jo nogle forfærdelige forhold, de arbejder under

Gitte Buch Have, direktør, World Animal Protection

Dyrlæge Judy Kimaru fra Kenya har arbejdet i felten i 25 år, og for hende betyder det meget at deltage i øvelsen i Danmark.

- Vi har tit ikke den slags faciliteter i Afrika, så det er virkelig godt at være her som et hold og træne med vores europæiske kollegaer og forbedre vores evner, siger hun.

- Det er for at hjælpe folk, for i katastrofer bliver alle påvirket – både mennesker og dyr – og når du hjælper folk, hjælper du også dyr. Sådan et det at være en del af en global menneskehed.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST
Det var bare tøjdyr, der blev øvet på i dag.
Det var bare tøjdyr, der blev øvet på i dag. Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST

Sådan redder du dit dyr

Men det er ikke kun øvelse, der er formålet bag dagens aktiviteter. World Animal Protection vil nemlig også gerne sætte fokus på en ny kampagne, der skal gøre dyreejere klogere på, hvordan de selv redder deres dyr i tilfælde af for eksempel en brand.

Læs også
Tilbage til naturen - nu kan du dyrke yoga blandt køerne
Læs også
Tilbage til naturen - nu kan du dyrke yoga blandt køerne

- Dyr reagerer jo uventet på uventede situationer på samme måde, som mennesker gør. Og så kan man ikke gå ud fra, man bare lige kan tage sin hund eller kat under armen og så ned ad trappen eller ud ad vinduet. Det er godt lige at have tænkt det hele igennem, siger Gitte Buch Have.

Tre gode råd for at redde dit dyr i farlige situationer:

  • Tænk forud og lav en plan for nødsituationen:

Læg en plan for, hvordan du skal reagere, hvis katastrofen indtræffer. Fortæl om planen til venner og familie.

 

  • Hav et førstehjælpssæt med dette indhold klar:
    • Vand - nok vand til dine dyr i mindst 72 timer (kan være op til to liter per dyr, per dag) og en vandskål, de kan drikke fra.
    • Mad - nok ikke-letfordærveligt mad til alle dyr i 72 timer og en dåseåbner, hvis maden er i dåse.
    • Vær sikker på, dit dyr har alle vacciner og pak eventuel medicin og dyrlægejournaler.
    • Plastikposer og håndklæder.
    • Halsbånd og snor med reflekser.
    • Et nyt billede i tilfælde af, at dit dyr bliver væk.
    • Noget at bære dyret i - gerne på hjul.
    • Et varmt tæppe.
    • Et førstehjælpssæt til dyr.
    • Hundetegn til at identificere dine dyr.
    • En lommelygte i tilfælde af strømafbrydelse.

 

  • Vær sikker på, dit tilholdssted er dyrevenligt

Dyr er en del af familien, og hvis du er i en farlig situation, så er dit kæledyr også. Vær sikker på, at dit tilholdssted eller midlertidige hjem i tilfælde af en nødsituation tillader dyr, eller find et dyreinternat, hvor dit kæledyr kan opholde sig midlertidigt. 

 

 

Kilde: World Animal Protection

For hvis man ikke har en plan for, hvad der skal ske, hvis uheldet er ude, så kan det være fatalt for alle involverede.

- Problemet er, at familier tøver med at forlade stedet, hvis dyrene bliver efterladt. Det bringer alle i fare, og vi vil jo gerne have, at alle er sikre, siger Gerado Huertas, der er den globale direktør for organisationens Animals and Disasters Programme.

cockerspaniel_vanroegt3.jpg
Læs også
Politiet opretter særligt dyrepoliti - skal stoppe import og vanrøgt af dyr
cockerspaniel_vanroegt3.jpg
Læs også
Politiet opretter særligt dyrepoliti - skal stoppe import og vanrøgt af dyr

I over 50 år har eksperterne fra World Animal Protection reddet dyr i krisesituationer. Det internationale katastrofeteam er i Danmark til og med på søndag.


Nyhedsoverblik